Berlingske Business

Danske skatter løber fra udlandets

Danske skatter løber fra udlandets - 1
Mens andre lande de senere år har reageret på globaliseringen ved at sænke skatterne, er danskerne blevet udsat for et stadigt stigende skattetryk. Foto:

Skatter og afgifter er steget betydeligt under den nuværende regering, og dermed er Danmark gået den stik modsatte vej af flere andre lande, som har sat deres skatter ned.

Danmark har inden for de senere år øget sit forspring i forhold til andre lande, når det gælder om at have et højt skattetryk. Det danske skattetryk har i en del år været verdens højeste, men forskellen i forhold til Sverige og mange andre lande, der ligger lavere end os, er øget de senere år.

»Det er et problem. Andre lande har reageret på den øgede globalisering ved at sænke deres skatter og afgifter. Men vi er blevet liggende oppe i toppen og er derfor kommet til at ligge mere klart foran alle andre lande end før,« siger professor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Skattekommissionen Bo Sandemann Rasmussen.

Han tilføjer, at den danske enegang på det vigtige skatteområde kan få alvorlige konsekvenser for vores evne til eksempelvis at tiltrække udenlandske investeringer, skabe nye job og øge vores produktivitet og vækst.

Job flyttes til udlandet

Alene siden 2008 har dansk industri mistet 65.000 job, og det skønnes, at et sted mellem 5.000 og 6.000 job årligt flyttes til andre lande.

Samtidig har erhvervslivets investeringer stået i stampe de senere år, så det danske produktionsapparat slet ikke bliver fornyet med samme fart som før. Det hænger sammen med de senere års krise, som har presset salget ned både ude og hjemme. Men muligvis skyldes udviklingen også, at erhvervslivet er pålagt stribevis af nye afgifter og skatter.

»Det største pres fra globaliseringen er på selskabsskatten og de højeste personskatter. Det er disse skatter, som er det største problem for Danmark,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Hans vurdering kommer efter, at tænketanken CEPOS har regnet ud, at danske skatter og afgifter alene under den nuværende regering er steget med tæt ved fire milliarder kroner. Den skattereform, som trådte i kraft fra nytår, reducerer godt nok personskatterne med otte milliarder kroner, men finans-loven for 2012 trak i den modsatte retning og satte skatter og afgifter op med 6,5 milliarder kroner. Det var blandt andet afgiften på sodavand, øl, vin, slik og chokolade, der blev sat op. Skatten er også steget andre steder.

Desuden er indført en NOx-afgift og en arbejdsskadeafgift, ligesom der nu skal betales skat af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Skatten på leasingbiler er også øget, og loftet over indskud på ratepensioner er sat ned. Nye afgifter på husstandsomdelte reklamer er indført og den nye energiaftale, som hæver prisen på el og varme, skal trække hele 3,5 milliarder kroner mere ud af danskernes lommer om året, når den er fuldt indfaset i 2020.

»Fra nytår blev fedtafgiften sat ned, men det blev finansieret ved at hæve bundskatten og sænke personfradraget,« siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

Det høje danske skattetryk er udtryk for, at den offentlige sektor i Danmark er meget stor, fremhæver Bo Sandemann Rasmussen.

»Så før man reducerer udgifterne, enten ved at reducere overførselsindkomster, erhvervsstøtteordninger eller gennem en lavere stigning i den offentlige service, kommer skattetrykket ikke ned. Så i sidste ende afspejler skattetrykket den politiske prioritering af velfærdssamfundets størrelse og generøsitet,« siger han.

Men med en øget globalisering bliver det nemmere at flytte skattebasen til andre lande.

»Det øger de samfundsøkonomiske om-kostninger ved at have et højt skattetryk, fordi høje skatter nu får skattebasen til at skrumpe mere end før. Derved stiger finansieringsomkostningerne ved velfærdssamfundet, og det burde påvirke den politiske prioritering af velfærdssamfundets ønskede størrelse i nedadgående retning,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Martin Madsen fra AE-rådet afviser dog, at de høje skatter er et problem. For hvis skatterne investeres i gode ting så som uddannelse, ender de med at blive en ren gevinst, hvilket eksempelvis er tilfældet for Danmark og Sverige, som er blandt verdens rigeste lande.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen