Berlingske Business

Danske pensionskasser forgylder amerikanske topchefer

En række store pensionskasser investerer milliarder i amerikanske firmaer, der betaler skyhøje lønninger til topcheferne, selvom selskaberne ikke klarer sig godt. Det går stik imod pensionskassernes egne politikker.

13 milliarder kroner. Så meget har ni danske pensionskasser til sammen investeret i 25 amerikanske selskaber, der har ét til fælles: De betaler deres topchefer langt mere, end de er værd, skriver Ugebrevet A4.

De danske pensionsmilliarder går til selskaber som Walt Disney Company, Oracle Corporation og Exxon, som ifølge en analyse fra den amerikanske organisation As You Sow giver deres topchefer alt for meget i løn i forhold til det afkast, de leverer.

Pensionskasserne har ellers nedskrevne principper, der foreskriver, at cheflønnen skal rettes ind efter firmaernes resultater.

Den type principper skal sikre, at ledelsen får et klart incitament til at yde sit bedste – til gavn for de danske pensionskunder, forklarer Therese Strand, som er ekspert i god selskabsledelse ved CBS.

»Det er vigtigt for pensionskasser at beskytte sig mod dårlig ledelse i de selskaber, de har penge i,« siger hun til Ugebrevet A4.

Therese Strand forklarer, at pointen med lønpakkerne er at skabe sammenhæng mellem chefernes løn og virksomhedernes resultater, fordi det er naturligt for mennesker at gå mere op i egne penge end andres:

»Hvis man designer lønpakker rigtigt, får en topledelse et personligt økonomisk incitament, som stiller dem lige med de mennesker, hvis penge de forvalter,« siger hun.

Men selv om lønnen til topcheferne i de 25 amerikanske selskaber på As You Sows liste er alt for høj i forhold til virksomhedernes resultater – og dermed i strid med de danske pensionskassernes principper – siger pensionsselskaberne sjældent fra, viser en kortlægning, Ugebrevet A4 har foretaget.

Kun tre af de ni pensionskasser, der har investeret i de 25 selskaber, har brugt deres ret til at stemme nej til nogle af lønpakkerne på selskabernes generalforsamlinger. Det drejer sig om PensionDanmark, Pensam og Nordea Liv & Pension.

»Vi er forholdsvist negative over for de bonusaflønninger, som nogle amerikanske topchefer får, og har stemt nej til rigtig mange af dem,« siger Anders Schelde, investeringsdirektør i Nordea Liv & Pension, til Ugebrevet A4.

Seks andre har derimod enten stemt ja til lønpakkerne eller undladt at stemme. Det gælder blandt andet PFA og Unipension, som begge hører til blandt de største danske investorer i de 25 selskaber. Lønpakkerne til topledelsen sættes til afstemning hvert år på de fleste af selskabernes generalforsamlinger, sammen med kriterierne, som der tildeles løn og bonus ud fra.

Også danske pensionskasser kan få adgang til at stemme på disse generalforsamlinger. Det sker igennem en såkaldt proxy agent – en agent, der repræsenterer pensionskassernes interesser. Et af de selskaber, der har hyret en proxy agent, er PFA. Alligevel stemmer PFA ikke imod skæve cheflønninger på generalforsamlingerne. I en mail til Ugebrevet A4 siger koncerndirektør Anders Damgaard:

»Vi har i udgangspunktet en forventning om, at ledelsen i et selskab agerer i aktionærernes og selskabets interesse. Men hvis der opstår tvivl om det, eller der er forhold, der indikerer det modsatte, er det oftest noget vi tager i direkte dialog med ledelsen.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen