Berlingske Business

Danske industrigiganter vender ryggen til Danmarks største erhvervsorganisation

DI
DIs hovedkontor på Rådhuspladsen i København Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

En ny uge truer og vi sætter den igang med flere stærke erhvervsnyheder. Vi skal blandt andet forbi et Mærsk-ejede rederi, der har været udsat for omfattende hackerangreb, og vi skal ligeledes se på en danske lægevirksomhed med vind i sejlene i Storbritannien.

Men vi begynder på de bonede gulve i toppen af dansk erhvervsliv.

Fire danske giganter går i udbrud alene

Fire af landets største virksomheder kaster sig nu ud i en bemærkelsesværdig manøvre. Debatten om fremtidens energipolitik er kørt af sporet, mener de, og danner derfor deres helt egen interesseorganisation forud for det nye energiforlig i foråret.

Det skriver Finans.

I stedet for kun at fokusere på grøn energi mener industrimastodonterne Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool, at man i Danmark skal satse på energibesparende produkter som deres energivenlige vinduer, varmepumper, isolering og termostater.

Dermed vender de fire store virksomheder ryggen til landets største erhvervsorganisation DI  og danner interesseorganisationen »Synergi«.

»Vi er bange for, at man stirrer sig blind på grøn energi. Man har et ekstremt og forblændet fokus på vedvarende energi, og derfor er vi blevet nødsaget til at lave denne her organisation,« siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos, til Finans.

Jonas2

Konkret forslår »Synergi« blandt andet, at det nye energiforlig skal have et mål om 30 pct. reduktion i det endelige energiforbrug i 2030 ift. 2005 - kun undtaget transportsektoren - hvilket svarer til en årlig reduktion i energiforbruget på 1,65 pct. Det er mere end EU's krav. Læs hele historien på Finans.dk.

Dansk lægevirksomhed er nu den største udbyder af vaccinationer i England

Efter flere magre år i England har den danske lægevirksomhed Danske Lægers Vaccinations Service for alvor fået luft under vingerne.

Det danske selskab fik i 2016 et kæmpe gennembrud på det engelske marked, da vaccinationsvirksomheden som den første private aktør vandt to store offentlige kontrakter til en værdi af omkring 120 millioner kroner.

I sidste uge fik det danske selskabs britiske indtog en ny dimension, da det købte en stor konkurrent i London ved navn London Travel Clinic. Opkøbet betyder, at Danske Lægers Vaccinations Service nu er den største udbyder af vaccinationer i England. Læs hele historien her.

13BUSAirhelp--Zillmer-1--10.jpg

Hackere slår til mod Mærsk-rederi i Australien

I 11 måneder har det Mærsk-ejede rederi Svitzer Australia været udsat for et omfattende hackerangreb. Det skriver Ritzau. Flere end 60.000 e-mails, der indeholder personfølsomme oplysninger om halvdelen af rederiets 1000 ansatte, er blevet stjålet. Det bekræfter Michala Paulli, kommunikationschef i Svitzer, over for branchesitet Maritime Danmark.

»Noget af det første, vi undersøgte, var, om angrebet er afgrænset til Australien. Og det kan vi med sikkerhed sige, at det er,« udtaler Paulli.

Angrebet begyndte i maj sidste år og fortsatte, indtil det ved et tilfælde blev opdaget 1. marts i år. I mellemtiden er e-mails fra rederiets driftsafdeling, økonomiafdeling og lønningskontoret blevet videresendt til modtagere uden for rederiet.

I juni sidste år blev A.P. Møller-Mærsk udsat for et omfattende hackerangreb, der lagde dele af Mærsk Gruppens it-systemer ned og kostede selskabet knap to milliarder kroner.

23BUSPatienter-i-USA-sagsoe.jpg

Vækstfonden risikerer at miste gennemslagskraft

Vækstfonden, der står til årligt at få barberet et trecifret millionbeløb af sit overskud for at betale for Nordsøaftalen, får som et plaster på såret mulighed for at låne op til en milliard kroner af Nationalbanken.

Men lånemodellen udhuler fondens gennemslagskraft og efterlader et potentielt milliardhul, lyder kritikken fra centrale danske erhvervsorganisationer.

Vækstfondens nuværende aktivitetsniveau ligger på seks milliarder kroner eksklusive renter. Derfor er en låneramme på en milliard, som kun træder i kraft i dårlige tider, undervurderet, hvis Vækstfonden fortsat skal kunne investere med samme risikovillighed, mener administrerende direktør hos SMV Danmark, Ane Buch, som er en af kritikerne. Læs hele historien her.

Danske agurker - 2018011617454

3 ting investorerne skal holde øje med mandag

Seniorstrateg Andreas Østerheden fra Nordea har en række ting i kikkerten fredag.

  • I nattens løb har vi fået tal for udviklingen i huspriserne i Kina, som viser en langsom svækkelse i særligt de større byer, som ikke overraskende kommer efter centralregeringens fokus på en sundere udvikling i boligpriserne. Her har der været fornyet fokus på at ”huse skal bruges til at bo i snarere end spekulative investeringer”. Vi venter en langsom svækkelse af den kinesiske økonomi, men ikke så det udfordrer aktiemarkederne de kommende 12 måneder. Senere på dagen får vi handelsbalancetal fra Europa, men dog ikke noget, som vil rykke aktiemarkederne.
  • Både Storbritanniens David Davis og EU’s Michal Barnier mødes i Bruxelles til et to dage langt møde. Der er lige nu fokus på at forhandle detaljerne på plads i transitionsaftalen, herunder grænsen til Irland.  Investorerne vil være ivrige efter at få selv de mindste nyheder om en eventuel transitionsaftale fra mødet i dag og i morgen.
  • Den mest interessante begivenhed bliver formentlig G20 topmødet i Buenos Aires, hvor finansministre vil mødes, og investorerne vil have fokus på nyhedsstrømmen fra mødet og eventuelle udmeldinger. Under mødet vil ECB chef Mario Draghi bl.a. gå på talerstolen, hvor indikationer om den fremtidige pengepolitik også vil være i fokus. Draghi er ikke den eneste der går på talerstolen i dag, og vi får også Feds Bostic ud på eftermiddagen.

05BUS447227983-132031.jpg

Det sker i dag:

kl 11.00: Eurozonen: Handelsbalance, jan
Årsregnskab fra NTR
G20-topmøde

Markederne lige nu:

De asiatiske aktiemarkeder starter den nye uge med generelle kursfald trods blandede tendenser i de enkelte markeder.

Nikkei 225 -1,1
Topix -1,2
Hongkongs Hang Seng +0,1
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 +0,2
Taiwan Taiex +0,2
Sydkoreas Kospi -0,7
Indiens BSE Sensex -0,3
Singapores STI -0,2
Sydney ASX 200 +0,2

Ulrik Nødgaard

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen