Berlingske Business

Danske Bank risikerer bølge af tab på andelslån

26BUSBangsbohus.jpg
Andelsboligforeningen Bangsbohus er på vej til at gå konkurs. Formanden, Irene Larsen, og næstformanden, Niels Bjørnstrup, har kørt en årelang kamp mod Realkredit Danmark og Danske Bank, og nu har de ønsker de andelsforeningen begæret konkurs. Foto: Søren Bidstrup

Et risikabelt lån til andelsboligforeningen Bangsbohus, der aldrig burde være givet, kan give Danske Bank et tab på 70 mio. kr. En dom mod Danske Bank i sagen mod Bangsbohus kan åbne for en bølge af lignende sager.

Andelsboligforeningen Bangsbohus på Frederiksberg er omdrejningspunktet for et stort drama, der kan ende med at give Danske Bank og de øvrige kreditinstitutter en række af både to- og trecifrede milliontab, hvis sagen kommer til at danne præcedens for lignende sager.

Bangsbohus blev stiftet i 2006 på tvivlsomt grundlag, og her syv år efter er andelsboligforeningen i så store økonomiske problemer, at den har begæret sig selv konkurs. Sagen kommer for Sø- og Handelsretten i morgen, og hvis dommen går Danske Bank imod, står banken til et tab på omkring 70 mio. kr. Flere advokater og andelsboligforeninger siger til Business, at de holder øje med sagen.

danskefyringer_Business

Sagen begyndte i 2006, hvor Danica ejede en udlejningsejendom på Frederiksberg, som selskabet ønskede at sælge. En kendt bolighaj var klar til at købe ejendommen, men ifølge reglen om tilbudspligt i lejelovgivningen, skulle Danica tilbyde lejerne at købe ejendommen ved at stifte en andelsboligforening.

Med udsigt til at blive lejer under en berygtet bolighaj stiftede en del af lejerne A/B Bangsbohus.

»Jeg havde fire små børn dengang, og det var ikke rart at tænke på, at man måske lige pludselig ikke kunne bruge gården mere, eller at loftsrummet lige pludselig blev ryddet. Bolighajen var jo i DRs forbrugerprogram »Kontant«, hvor polske håndværkere ryddede loftsrummet og smed folks ting ned i den ene ende,« siger Niels Bjørnstrup, næstformand i foreningen, mens foreningens formand, Irene Larsen, der er kommet til efterfølgende, siger:

»Lejerne her i ejendommen modtog anonyme breve fra folk, der boede i bolighajens ejendomme og fortalte, at lejerne for guds skyld bare skulle stifte den her forening, for han var så forfærdelig at bo til leje hos. Så det har jo været med pistolen for panden, at foreningen blev stiftet.«

Læs også: Brancheanalyse: Ejendomsselskaber kæmper med afkastet

Gæld på 170 millioner kroner

I dag har foreningen en gæld på 170 mio. kr., et årligt millionunderskud på driften og en negativ egenkapital på omkring 33 mio. kr. Andelshaverne i Bangsbohus erkender, at de aldrig skulle have stiftet foreningen, men de undrer sig samtidig over, at Danske Bank-koncernen efter en kreditvurdering godkendte en finansiering, der blandt andet bestod af risikable afdragsfrie trappelån med swaps.

Bangsbohus henviser blandt andet til lovforarbejderne til Andelsboligforeningslovens §4, hvoraf det fremgår:

»Det er næppe muligt at lave en operationel regel om, hvilken leje der skal til, for at bestående panthavere kan blive dækket ind. Panthaverne bør derfor beskytte sig selv ved kreditgivning, ved enten at give lån inden for de rammer en almindelig lejeindtægt angiver, eller ved at kræve supplerende sikkerhed, typisk i form af medhæftelse for andelshaverne.«

mobilePay

Huslejen skal fordobles

Som grafikken viser, krævede finansieringens holdbarhed næsten en fordobling af lejernes eksisterende husleje. I dag står Danske Bank-koncernen med udlån for omkring 170 mio. kr., men ejendommen, der er taget pant i, er senest vurderet til blot 90-95 mio. kr., og andelshaverne hæfter ifølge deres vedtægter blot for eget indskud.

Finansieringen er i øvrigt givet med afdragsfrihed de første ti år og med en rentetrappe, hvilket vil sige, at det blot bliver dyrere over tid. Desuden var det forventet, at andele skulle sælges i takt med, at de 31, der forblev som lejere, løbende fraflyttede, hvilket skulle bringe boligafgiften ned. Men det er ikke sket som forventet.

Da sagen mellem Bangsbohus og Danske Bank i øjeblikket kører ved domstolene, ønsker Danske Bank ikke at udtale sig om den konkrete sag. Michael Hermansen, underdirektør i Danske Banks realkreditselskab, Realkredit Danmark, vil dog gerne kommentere på andelsboligsager generelt.

»Når lejere tilbydes at erhverve en ejendom som andelsboligforening, får de bistand hertil af professionelle rådgivere, herunder en stiftelsesadvokat, som hjælper lejerne med rådgivning om stiftelse, herunder bistår med udarbejdelse af budgetter og forudsætninger, ligesom det er dem, der beder om finansieringstilbud fra os. Når vi tilbyder finansiering, har vi på baggrund af det materiale og budget, der er forelagt os, vurderet, at det så fornuftigt ud. Vores rolle er således alene af finansiel karakter,« siger Michael Hermansen.

Advokat: Sagen er forældet

Bangsbohus har i dag ikke mulighed for at stille deres stiftelsesadvokat til ansvar, da denne har påberåbt sig ansvarsfrihed på grund af forældelse, da det er over tre år siden, at foreningen blev stiftet.

Adspurgt om Danske Banks rolle i sagen henviser Michael Hermansen til, at finanskrisen ødelagde billedet. Igen er udtalelserne generelle.

»Der er jo sket det, at tingene ikke gik i markedet, som vi alle sammen havde forestillet os. Der kom en finanskrise imellem, som gjorde, at tingene er gået anderledes end forventet på tidspunktet for stiftelserne. Det er såvel vi som andelsboligforeningerne ramt af, og det er selvfølgelig meget beklageligt, at det er gået, som det er gået. Men det har vi jo ikke været herrer over,« siger han og fortsætter konkret om Bangsbohus-sagen:

»På det tidspunkt, hvor vi gik ind i denne sag, er det min klare overbevisning, at den pris, de handlede ejendommen til, var markedsprisen, og forudsætningerne i budgettet har vi troet på. Ellers er der jo ikke nogen herfra, som giver et lån, som over tid giver os problemer. Det har været med en forventning om, at det holdt.«Så lånene er givet med forventning om, at de gode tider ville fortsætte, så økonomien i andelsboligen på sigt kunne blive bedre?

BM Danske Bank - afdelingen på Kongens Nytorv.

»Nu kommer jeg dertil, hvor jeg ikke kan udtale mig længere, fordi det er specifikt om den konkrete sag. Men de her sager er vi gået ind i med forventning om, at økonomien ville hænge sammen. Det er klart, at vi kigger ud fra det konjunkturbillede, vi sidder i, og vi sidder jo ikke og forventer, at hele boligmarkedet kollapsede. Det var ikke noget, hverken vi eller andre kunne forudse.«Men det er jer som kreditinstitut, der kredit­vurderer kunden, og det er jer, der skal sikre jer ved at tage pant, eller alternativt undlade at tilbyde finansiering?

»Ja, det er klart. Vi skal selvfølgelig også forvisse os om, at vi har en tro på, at de kan betale lånet tilbage. Og det har vi ment på det tidspunkt,« siger Michael Hermansen.

Læs også: Brancheanalyse: Se økonomien i de største banker i 2012

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen