Berlingske Business

Danske Bank på trapperne med største digitale satsning siden MobilePay

Glenn
Glenn Söderholm, som er underdirektør i Danske Bank. Han er chef for det som hedder Corporates & Institutions - det vil sige store erhvervskunder og institutionelle kunder, og taler om et paradigmeskifte med Danske banks nye digitale løsning til erhvervslivet. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

Velkommen til en torsdag, hvor vi skal et smut forbi Danske Banks digitale udviklingsafdeling, der ikke er bange for at sige, at den snart er klar med den største digitale satsning siden MobilePay. Vi tager også et smut forbi Kalundborg Havn, der i den grad vil satse stort, og så skal vi kaste blikket på dokumentkaos i stor dansk banksag.

1
Danske Bank i ny stor digital satsning

Danske Bank er tæt på at lancere en stor digital satsning, og går dermed igen IT-branchen i bedene og skaber selv en omfattende IT-løsning, som banken tidligere har haft succes med i form af MobilePay. Det oplyser selskabet tidligt torsdag morgen. Denne gang er det erhvervslivet, der er målgrupppen.

»At være i stand til at udvikle en sådan platform markerer et paradigme skifte i måden, man driver bank på over for erhvervskunder,« siger Glenn Söderholm, der er ansvarlig for Corporates & Institutions i Danske Bank, i en pressemeddelelse.

Produktet har endnu ikke fået navn. Der er tale om en ny digital platform, der er udviklet i tæt samspil med erhvervskunderne. Danske Banks ambition er, at give kunderne én samlet indgang til finansiel data og rådgivning på tværs af forskellige udbydere af finansielle løsninger og tredjeparter.

»Helt grundlæggende vil vi hjælpe virksomhederne med at opnå en mere effektiv hverdag. Det vil vi gøre ved at give dem ét login med adgang til alle vores services, relevant data på tværs af forskellige service udbydere, data-drevet rådgivning og adgang til tredjeparts løsninger,« siger Glenn Söderholm.

Den nye satsning er endnu engang udviklet af en digital afdeling, der sidder væk fra Danske Banks hovedkontor i nogle lokaler i den centrale del af København. Det er det samme hold, der udviklede MobilePay og Sunday.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Berlingske Business anbefaler

Lyssky handler kan udløse store bøder til Danske Bank

Efter salg til kapitalfond: Silvan hælder direktøren ud

Københavns ejendomsmarked er nu i Europas top tre

2

Rod i dokumenterne

Rod i Finansiel Stabilitets håndtering af Roskilde Banks papirer efter konkursen for ni år siden kan være årsag til, at oprydningsselskabets advokat ikke har været i stand til at opgøre tabet på et uforsvarligt lån på næsten en kvart milliard kroner.

Det store lån blev bevilget af bankens ledelse med direktør Niels Valentin Hansen i spidsen til en tidligere direktør for Roskilde Festival, som havde en – i forhold til lånet – beskeden indtægt. Den manglende opgørelse af tabet er grunden til, at bankledelsen blev frikendt for erstatningsansvar i Østre landsret i sidste uge. Det er nemlig elementær erstatningsret, at man skal bevise størrelsen af et tab for at få en person idømt erstatning.

3

Kæmpe vækstplan førte til lån

Ambitionerne er høje i Kalundborg Havn. Containerforretningen skal tidobles, og flere store krydstogtskibe skal lokkes til byen.

Havnen skal lykkes med 19 gange årligt at lokke store krydstogtskibe til byen. Det viser den forretningsplan, som kommunalbestyrelsen med Martin Damm (V) i borgmesterstolen i september sidste år fik fremlagt for at ville stille en garanti for et lån på 200 mio. kr. til havnens udvidelse. Det skriver dagbladet Børsen.

Da kommunalbestyrelsen skulle stille garantien, blev Ernst&Young (EY) bedt om at gennemgå forretningsplanen. EY pegede på flere usikkerhedsmomenter.

»En af businesscasens forudsætninger er, at Kalundborg Havns andel af containermarkedet på Sjælland øges fra 5 til 50 pct. Realiseringen af dette mål er efter vores vurdering behæftet med en betydelig usikkerhed,« skriver EY.

4

Dansk børsdebutant får værdi på 1,6 mia. kr.

Orphazyme går torsdag på børsen i København, og udbudsprisen for selskabets aktier er landet på 80 kr., hvilket værdisætter biotekselskabet til 1594 mio. kr.Selskabet har solgt 8,34 nye mio. aktier, og derudover har de banker, der sender selskabet på børsen, mulighed for at sælge yderligere 1,13 mio. aktier, oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Orphazyme får 600 mio. kr. i kassen fra aktiesalget, og pengene skal bruges til at finansiere Orphazymes udvikling af en lægemiddelkandidat, som ifølge selskabet har potentiale som behandling mod fire forskellige sjældne sygdomme.

Da biotekselskabet kom med sine børsplaner i oktober, var udbudskursen lagt i intervallet 64-80 kr., og Orphazyme har dermed haft held til at sælge aktier til den højeste pris.

Det sker i dag:

12:30 Københavns Lufthavne med regnskab
13:00 Manchester United med regnskab
09:00 Straffesag om bestikkelse i Atea
09:00 Svindel med udbytteskat for retten

Markederne lige nu:

De asiatiske aktiemarkeder ligger generelt med fremgang torsdag efter en forsigtig start i kølvandet af kursfald fra Wall Street onsdag. Men siden har investorerne kastet bekymringerne over bord og i stedet indtaget en langt mere optimist attitude, der blandt andet har vendt en negativ start i Tokyo til et plus på omkring 1,5 pct.

Nikkei 225 +1,6
Topix +1,5
Hongkongs Hang Seng +0,6
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 +0,3
Taiwan Taiex -0,1
Sydkoreas Kospi +0,6
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 +0,2

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen