Berlingske Business

Dansk selskab snydt for sejren i litauisk privatisering

De baltiske lande har gennem de sidste mange år prøvet at overbevise omverdenen om, at de er blevet normale, kedelige lande som i Vesteuropa. Men når man træder de skjulte interesser for nær, kan man stadig møde indspisthed og nepotisme - på højeste plan.

I et kontor på Rådhuspladsen i København sidder to shippingfolk, danske Jesper Nielsen og russiske Vladimir Vetoshkin. De mødte hinanden i Moskva i 1991 og startede året efter skibsmæglerfirmaet Unisea i København.

Ideen var at udnytte Vladimirs 20 år lange baggrund i det sovjetiske handelsflådeministerium, hvor han bl.a. havde været med i ledelsen af de baltiske sovjetrepublikkers statsrederier og kombinere det med Jespers erfaring fra international shipping på den anden siden af jerntæppet.

- Vi var de første, der chartrede russiske tankere ud til bl.a. ØK og Torm og en række norske rederier, fortæller Jesper Nielsen om selskabet, der i mange år har gjort forretninger med de rederier, som de selvstændige baltiske lande grundlagde på ruinerne af den sovjetiske handelsflåde. De hedder Estonian, Latvian og Lithuanian Shipping Company. De to første er blevet privatiseret, mens privatiseringen af Lithuanian Shipping Company gik i gang i 2002. 66,66 pct. af selskabet, der ejer 19 mindre stykgodsskibe og bulkcarriere, skulle sælges.

Lagde det bedste bud

Trident Marine, et selskab som Nielsen og Vetoshkin havde lavet til lejligheden, lagde det højeste bud på Lithuanian Shipping: 9,6 mio EUR. De andre bydere var danske Rederiet Fabricius fra Marstal sammen med norske Continental Shipping, som bød 6,4 mio EUR, mens Lithuanian Shippings direktør sekunderet af to mindre litauiske selskaber bød lige over minimumsprisen på 5,8 mio EUR.

Så snart det viste sig, at den lokale management ikke var højeste byder, begyndte privatiseringen at køre af sporet. Statens Ejendomsfond, der står for privatiseringerne i Litauen, udelukkede Trident fra privatiseringen, da den mente, at der dels var problemer med den finansielle baggrund og dels havde den fået foruroligende rapporter fra de litauiske efterretningstjenester.

Trident lagde sag an, og i januar 2004 sagde byretten i Vilnius, at Trident skulle erklæres som vinder af privatiseringen.

Nye krav mod Trident

Fonden appellerede til landsretten, men tabte i juli 2004 og derefter blev Trident anmodet om at stille med ekstra garantier.

- Vi blev bedt om at stille med garantier. Så jeg kom med letters of comfort på 15 mio-22 mio USD fra nogle større international banker samt med en ekstra garanti på 3-4 mio USD fra en af vores kunder. Jeg kunne ikke blot betale de 66 pct., jeg skulle, men også købe de resterende aktionærer ud, fortæller Jesper Nielsen.

Men mødet med Statens Ejendomsfond blev ikke den overdragelsesforretning, som Jesper Nielsen havde regnet med. Med støtte fra den litauiske regering afviste fonden Trident Marine.

- Vi sendte derpå fogeden ud til fonden to gange for at tvinge privatiseringen igennem, sådan som retten havde krævet det. Den sidste gang kom fogeden tilbage og sagde, at vores eneste udvej var at rejse et civilt søgsmål mod fondens direktør. Vi var dybt rystede over, at statslige myndigheder i ond tro åbenlyst ignorerer sit eget lands lovgivning og retssystem, fortæller Jesper Nielsen.

Senere har ejendomsfonden appelleret sagen, der ventes afgjort den 22. december i Litauens højesteret.

Efterspil på vej

Men allerede i slutningen af november besluttede den litauiske regering at privatiseringen skulle suspenderes med henvisning til, at 10 pct. af aktierne skulle fordeles til litauere, som havde mistet deres ejendom under den sovjetiske besættelse.

Adspurgt om, hvorvidt ønsket om at komme af med Trident Marine var en af årsagerne, siger Antanas Malikenas, privatiseringsdirektør i Statens Ejendomsfond:

- Jo, sådan formulerede min chef sig ved pressemødet efter at beslutningen om suspensionen blev meddelt, og med det vi ved, er der ingen grund til at formulere sig anderledes, siger Malikenas med henvisning til angiveligt hemmeligtstemplede efterretningsrapporter.

- Men begge Litauens efterretningstjenester afviste ved retssagen, at de havde rapporteret noget til ejendomsfonden, der smudskastede Trident. Det var rettens begrundelse for at give os sejren, fortæller Dr. Irmanats Norkus, Tridents litauiske advokat gennem hele sagsforløbet.

Hjemme hos Deloitte i København sidder Tridents finansielle rådgiver Jens Hoeck og undrer sig.

- Vi har sammensat en finansieringspakke til Trident og har imødekommet samtlige krav fra fonden. Det skulle være en helt regulær aktier for penge-handel - uden nogen som helst risiko for ejendomsfonden. Vi er meget stærkt forundrede over den drejning, som sagen har taget, siger Jens Hoeck.

Men står det til Trident, stopper sagen ikke her. Den er allerede overgivet til EU-kommissionen og sagen er taget op af flere danske medlemmer af Europa-parlamentet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen