Berlingske Business

Dansk økonomi får medvind udefra

15BUSEU-EUROZONE-ECONOMY-GR.jpg
Der er fremgang i den europæiske økonomi. Foto: Daniel Roland/AFP

Længe er der blevet kigget efter bedre tider i europisk økonomi, og nu ser en forsigtig fremgang omsider ud til at være på vej. Fremgangen er dog endnu ret beskeden.

Den spæde fremgang i europæisk økonomi vil give dansk økonomi er tiltrængt skub i en rigtig retning. I bedste fald kan det senere på året føre til lidt større eksport og lidt flere nye job herhjemme.

Cheføkonom i DI Klaus Rasmussen kalder det da også for »positivt«, at der nu omsider ser ud til at komme en vending til det bedre i Europa.

»Men,« siger han, »den fremgang, som ses nu, er indbygget i stort set alle prognoser for dansk økonomi. Det vil sige, at det ikke kommer som den helt store overraskelse, at det begynder at gå lidt bedre i resten af Europa. Det har været ventet længe, men fremgangen er bare blevet udskudt gang på gang.«

Derfor vil den tiltagende vækst i Europa heller ikke ændre på, at dansk økonomi i år kun vil opleve en meget beskeden fremgang et sted mellem nul og 0,5 pct., mens der til næste år er udsigt til en vækst på knap to pct.

Grobund for nye arbejdspladser

Hos 3F, som er Danmarks største fagforbund med 350.000 medlemmer, er man også glad for, at det langt om længe lysner lidt for europæisk økonomi.

»Det kan nemlig være med til at skabe de arbejdspladser, der er nødvendige for at få Danmark ud af krisen. Hvis de positive takter fortsætter, vil det skabe omkring 2.000 nye danske arbejdspladser i år,« siger cheføkonom i 3F Anita Vium Jørgensen.

Peter Bojsen Jakobsen, makroøkonom hos Sydbank, siger, at eurozonens fremgang kan give et tiltrængt pust til dansk økonomi.

»Men risikoen for, at eurozonen mister luften, er bestemt stadig til stede,« siger han.

Klaus Rasmussen hæfter sig også ved, at Sverige, som er Danmarks næststørste eksportmarked, har skuffet på det sidste med en faldende vækst i andet kvartal. Det er et skår i glæden over de bedre tal fra de 17 eurolande, som havde en vækst på 0,3 procent fra første til andet kvartal.

Det er lidt over halvdelen af den danske velstand, målt på bruttonationalproduktet (BNP), der skabes af eksport. Så det er af uhyre stor betydning for Danmark, hvordan det går i andre lande. Ud over eurolandene, som aftager op mod 40 procent af dansk eksport, er udviklingen i Sverige, Norge, Storbritannien og USA af særligt stor betydning.

Ikke udsigt til rentestigninger

Fortsætter fremgangen i Europa i de kommende kvartaler, er det noget, som også på et tidspunkt vil trække renterne op, til ulempe for de fleste boligejere med gæld. Men det vil tage et godt stykke tid, formentlig flere år, før Den Europæiske Centralbank og dermed også Danmarks Nationalbank igen begynder at sætte deres renter op.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen