Berlingske Business

Dansk mand anholdt i international momsaktion

En 43-årig dansker er blevet anholdt som led i en omfattende aktion mod momssvindel i 12 europæiske lande.

Ved en omfattende international aktion mod svindlere blev en 43-årig dansk mand tirsdag morgen anholdt. Det oplyser Anklagemyndigheden, der på samfundets vegne fører straffesager ved domstolene.

Manden er mistænkt for at have forbindelse til et netværk, der gennem længere tid har været efterforsket for systematisk svindel med moms for flere hundrede millioner euro i såkaldte momskarruseller.

Aktionen tirsdag bestod af koordinerede ransagninger og anholdelser i 12 forskellige europæiske lande.

I Danmark var det Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der stod for ransagninger fem steder, oplyser vicestatsadvokat Per Fiig fra SØIK.

»Sagen drejer sig om betydelig svindel med moms i størrelsesordenen flere hundrede millioner euro. Ransagningerne er foretaget i tæt koordination mellem myndighederne i en række lande, og den anholdte dansker er tilbageholdt med henblik på at udlevere ham til Tyskland til videre strafforfølgning,« siger Per Fiig ifølge Anklagemyndigheden.

Den 43-årige dansker blev ved middagstid fremstillet i grundlovsforhør i København. Han sidder nu varetægtsfængslet og venter på at blive udleveret til Tyskland.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen