Berlingske Business

Dansk Industri ser ingen vækst uden markante reformer

Erhvervsinteresseorganisationen Dansk Industri vil have mere end 100.000 flere på arbejdsmarkedet inden 2025.

København: Danmark kan glemme alt om økonomisk vækst, hvis ikke antallet af mennesker på arbejdsmarkedet bliver øget voldsomt. Det mener Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad.

I et større interview i Berlingske slår direktøren på tromme for, at politikerne skal vedtage reformer, der udvider arbejdsudbuddet - antallet af mennesker, der ønsker at arbejde - med 125.000 inden 2025.

- Man kan ikke åbne en avis eller en regeringspublikation uden at se ordet vækst. Men det lykkes meget behændigt at undgå at tale om det, der er forudsætningen.

- Nemlig at vi skal have noget mere arbejdskraft. Og får at få det, skal vi have reformer på en lang række felter. Vi skal styrke virksomhederne og den private sektor. Ellers er det en illusion at forestille, at vi for alvor får vækst igen, siger Karsten Dybvad til avisen.

Danmark har i en længere periode kun oplevet meget svag økonomisk vækst. I 2015 var væksten kun en spids over en procent, og økonomernes forventning til 2016 er endnu lavere end det.

- Vi lever i en verden, hvor vi tror, at vi er et vækstsamfund. Men realiteten er, at den vækst, vi kan opnå nu, er lavere end den vækst, vi kunne opnå før i tiden, med mindre vi øger arbejdsudbuddet, siger Karsten Dybvad.

Politikerne og regeringen kunne ifølge DI passende putte reformerne ind i den 2025-plan, der efter planen skal fremlægges til efteråret.

Interesseorganisationen så gerne, at pensionsalderen blev hævet til 68 inden 2025, yderligere reformer af beskæftigelses- og førtidspensionssystemet og en afskaffelse af topskatten.

Derudover vil DI gerne have, at det bliver lettere for udenlandsk arbejdskraft at komme ind i Danmark.

De politiske partier De Konservative og Liberal Alliance støtter op om Dansk Industris reformdagsorden.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen