Berlingske Business

Dansk Folkeparti: Godt Justitsministeriet forfølger Holck-sagen

Mandag
Arkivfoto. Det har altid undret mig, at Niels Holck straffrit kunne deltage i en konflikt, som danskere skal holde sig fra, siger DF's retsordfører Peter Kofoed Poulsen Foto:

Det har altid undret mig, at Niels Holck straffrit kunne deltage i en konflikt, som danskere skal holde sig fra, siger DF's retsordfører Peter Kofoed Poulsen

Dansk Folkeparti er godt tilfreds med, at justitsminister Søren Pape Poulsen har genåbnet udleveringssagen mod våbensmugleren Niels Holck. Som beskrevet i Berlingske i dag modtog Danmark i december en ny udleveringsbegæring fra Indien i december, og bagmandspolitiet har siden nytår presset på for at få Niels Holck til at stille op til afhøring under udleveringsloven, hvilket Holck har nægtet.

»Jeg synes det er rigtig godt, at Justitsministeriet arbejder på den her sag. Det har altid undret mig, at man som Niels Holck helt straffrit har kunnet tage afsted og deltage i konflikter, som danskere skal holde sig fra,« siger partiets retsordfører Peter Kofod Poulsen.

Niels Holck selv er oprørt over, at udleveringssagen ikke er slut med en dom i landsretten i 2011, hvor fem enige dommere nåede frem til, at Niels Holck ikke kunne udleveres til Indien på grund af risiko for tortur og anden nedværdigende behandling. »Det fylder mig med en fundamental desperation, at den danske stat nu er i gang med at hjælpe en torturstat med at få en dansk statsborger udleveret til tortur,« siger en følelsesmæssig stærkt berørt Niels Holck i et interview med Berlingske.

Niels Holck

Ifølge Berlingskes oplysninger arbejder politiet bla. på en løsning, hvor Niels Holck bor på den danske ambassade og køres frem og tilbage under en eventuel retssag under beskyttelse. Peter Kofod Poulsen tror på, at der kan findes en løsning med inderne: »Jeg synes, det er rigtig fint, hvis der kan findes en løsning med de indiske myndigheder, der både sikrer, at den her danske statsborger mod tortur og andre ting - men altså også sørger for, at Niels Holck bliver stillet til ansvar for de handlinger, han har begået,« siger han.

Men Østre landsret fandt altså i 2011 ikke, at det var muligt at lave en sådan aftale, og i Berlingske i dag advarer menneskerettigheds-ngo'en Amnesty International imod at tro på, at det er muligt at lave en holdbar aftale om sikkerhed med de indiske myndigheder. »At tro at den danske ambassade kan beskytte Niels Holck i Indien svarer til at ansætte sin bedstemor som bodyguard,« siger organisationens chefjurist Claus Juul.

01BUSPix-Niels-Holck-122407.jpg

Men det afskrækker ikke Peter Kofod Poulsen: »Jeg ved ikke hvilke forhandlinger, der måtte foregå mellem den danske og den indiske regering. Men i det øjeblik, man kan sikre sig, at forholdene er i orden rent sikkerhedsmæssigt, så ser jeg ikke noget problem i, at man tager hold om den sag og selvfølgelig sørger for, at Niels Holck kommer til at stå til ansvar. Det stikker i øjnene, han har gjort noget ganske alvorligt uden at få sin straf. Det er uretfærdigt - og det det sender ikke noget klart signal om, at vi selvfølgelig tager afstand fra det,« siger Dansk Folkepartis retsordfører.

»Jeg havde gerne set, at Danmark havde været langt mere aktiv i den her sag. Når vores sstatsborgere begår noget rigtig skidt ude i verden, så skal vi selvføgelig sørge for at slå ned på det. Når andre landes statsborgere gør noget forkert i Danmark, så kræver vi jo også meget flittigt dem stillet til ansvar,« lyder det fra Peter Kofod Poulsen.

Berlingske arbejder på at få flere politiske kommentarer til genåbningen af Niels Holck-sagen.

Billede

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen