Berlingske Business

Dansk erhvervsliv splittes i tabere og vindere

cbs
Foto:

Forskere fra CBS har sammen med FSR - danske revisorer undersøgt lønsomheden i 180.000 danske virksomheder. Resultatet er desværre, at danske virksomheder stadig tjener betydeligt mindre på driften end før krisen satte ind.

En hastigt stigende polarisering finder i disse år sted i dansk erhvervsliv. De virksomheder, der tjener gode penge, vinder således hastigt frem, mens de svage med underskud eller lille indtjening skrumper ind og svækkes yderligere.

Men samlet og set under et, så er indtjeningen gået tilbage de seneste 15 år i danske virksomheder. Tilbage i 1997 tjente en typisk dansk virksomhed således 11 kroner for hver 100 kroner den investerede i driften, men den indtjening er nu næsten halveret til 6,50 kroner.

Det fremgår af en større analyse af intet mindre end 180.000 regnskaber fra de i alt tæt ved 200.000 danske virksomheder, hvoraf langt de fleste - op mod 70 procent - er ganske små virksomheder med under ti ansatte. Der er taget højde for, at enkelte giganter herhjemme som Novo Nordisk og A. P. Møller - Mærsk tjener enorme summer, og derfor påvirker gennemsnittet ganske meget. Én virksomhed indgår således kun i undersøgelsen som én, uanset om den er stor eller lille.

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk

28BUSGlobe-gruppebillede.jpg

»Lønsomhed, vækst og finansiel risiko,« hedder undersøgelsen, som er den hidtil største og mest omfattende kortlægning af, hvordan det står til i dansk erhvervsliv. Det er professor Thomas Plenborg og adjunkt Jeppe Christoffersen fra Copenhagen Business School (CBS), der har udarbejdet analysen i samarbejde med FSR – danske revisorer.

»Analysen tegner et unikt billede af sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv, som senere år har været plaget af en af de længste og dybeste økonomiske kriser i nyere tid. Langt de fleste virksomheder har endnu ikke haft styrke til at genskabe lønsomheden fra før krisen,« siger erhvervspolitisk direktør Tom Ville Jensen fra FSR - danske revisorer.

Vi ved for lidt

Han kalder det »overraskende«, hvor lidt vi egentlig ved om den økonomiske forfatning i danske virksomheder, hvorfor undersøgelsen efter hans vurdering leverer »afgørende ny viden om erhvervslivet«.

Professor Thomas Plenborg kalder det for »et problem« og »bekymrende«, at indtjeningen er faldet betydeligt de senere år og endnu ikke kommet tilbage på niveau et fra 2008.

»Årsagen til den faldende lønsomhed er især, at virksomhederne binder flere penge i virksomheden i form af ejendomme, maskiner eller transportmidler uden at generer en tilsvarende stigning i omsætningen. De får ikke nok ud af den investerede kapital. De har masse maskiner og andet udstyr, som står klar til brug. Men der mangler afsætning og kunder. Produktiviteten er for lav,« siger Thomas Plenborg.

28BUSGlobe-gruppebillede.jpg

Rangvid

Professoren tilføjer, at 32 procent af alle virksomhederne herhjemme giver underskud og den andel er steget siden 1997.

»Så næsten uanset hvordan vi måler det, så er den dårligste fjerdedel af virksomhederne i en nedadgående trend, hvor indtjeningen bare bliver dårligere og dårligere. Omvendt klarer de sunde sig bedre og bedre,« siger han.

Samlet var der en forskel i indtjeningen mellem den bedste fjerdedel og den dårligste fjerdedel af virksomhederne på 22,5 kroner i 1997 per 100 kroner investeret i driften. Denne forskel er nu vokset til 28,6 kroner. En stigning på godt 27 procent. Det skyldes i høj grad, at den dårligste fjerdedel har oplevet et markant fald i indtjeningen på driften i perioden.

Hårdt ramt af krisen

De fleste virksomheder havde en kortvarig forbedring af indtjeningen fra 2004 frem til finanskrisens udbrud i 2007. Til gengæld blev alle virksomheder hårdt ramt i kriseårene 2008 og 2009, hvor indtjeningen faldt til fire kroner per 100 kroner investeret i driften, svarende til kun en tredjedel af niveauet fra før krisen.

Det betyder samlet set, at danske selskabers resultat før renter faldt med voldsomme 140 milliarder kroner i kriseårene 2007 til 2009. Siden er det gået den rigtige vej igen, men resultatet er stadig 50 milliarder kroner lavere, end lavere end før krisen slog ud i lys lue.

»Det er et ganske stort efterslæb. Vi er slet ikke kommet op på det niveau, der var før krisen,« siger Thomas Plenborg.

Benny Engelbrecht

cc

En del af årsagen kan være, at det private forbrug har stået i stampe i nu flere år. Det har betydet, at mange virksomheder med fokus på hjemmemarkedet har mistet omsætning og indtjening.

Undersøgelsen viser også, at virksomheder i Jylland og vest for Storebælt generelt er bedre til at tjene penge på driften end virksomhederne øst for Storebælt. Kun i 2005 og 2010 var der samklang i indtjeningsevnen på tværs af Storebælt. I resten af perioden har virksomhederne vest for Storebælt en højere lønsomhed, som er godt én procent point over niveauet øst for Storebælt. Så hvis en virksomhed øst for Storebælt investerer ti millioner kroner i en ny maskine, tjener virksomheden i gennemsnit én million kroner på driften. Men vest for Storebælt vil virksomhederne i snit tjene 1,1 millioner kroner.

»Årsagen til disse geografiske forskelle kan hænge sammen med højere lønninger i Hovedstadsområdet. Men højere priser på grunde, bygninger og lokaleleje i Hovedstaden kan også øge omkostninger og behov for investeret kapital hos virksomhederne,« siger Thomas Plenborg.

Undersøgelsen rækker frem til og med 2012, men konklusionerne har ikke ændret sig væsentligt siden da, oplyser professoren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen