Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Dansk eksport i regulært krisedyk

energi
Samlet set har der været en nedgang i den danske eksport af varer og tjenesteydelser på 5,6 mia. kroner i 1. kvartal i forhold til afslutningen på 2014. Det er først og fremmest eksporten til Tyskland, USA og Norge, der har det rigtigt svært. Foto:

Eksporten til Tyskland, USA og Norge har det rigtigt svært, og det er et varsel om, at dansk økonomi får det uhyre svært her i 2016. Det er kun sket fem gange siden år 2000, at året er begyndt med en nedgang i eksporten.

Skal 2016 blive året, hvor den danske økonomi ryger ind i en ny krise? Det ubehagelige spørgsmål melder sig, efter at nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske eksport har fået en meget svær start på året med et direkte fald på 0,7 pct. fra 4. kvartal sidste år og til 1. kvartal i år.

Det er kun sket fem gange siden år 2000, at et år er begyndt med en nedgang i eksporten. Hver gang har det været indgangen til et år med enten en meget lav eller en direkte negativ vækst i økonomien for året som helhed. Det viser beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget for Berlingske Business på baggrund af de nyeste tal for den danske handels- og betalingsbalance, som Danmarks Statistisk sendte på gaden mandag.

cc

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser udviklingen i den danske betalings- og handelsbalance i årets første tre måneder, og når det gælder eksporten, er det ikke alt for opmuntrende læsning.

Samlet set har der været en nedgang i den danske eksport af varer og tjenesteydelser på 5,6 mia. kroner i 1. kvartal i forhold til afslutningen på 2014. Det er først og fremmest eksporten til Tyskland, USA og Norge, der har det rigtigt svært.

»Vi har fået en usædvanligt ringe start på året for eksporten. En start, som normalt kun er forbeholdt reelle økonomiske kriser. Tager vi den samlede eksport, skal vi tilbage til, da gældskrisen rullede hen over europæisk økonomi med fuld kraft i starten af 2012 for at finde en dårligere begyndelse på året end i år,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian.

Slagteri

Han fremhæver, at udviklingen skal ses i lyset af, at der kun er meget lav vækst i den internationale økonomi. Og Steen Bocian er ikke i tvivl om, at vanskelighederne for vores eksport vil sætte sig i hele den danske økonomi.

»Tager man udgangspunkt i eksporten og det private forbrug, ser starten på 2016 ud til at have været meget svær. Vores konklusion er desværre, at der heller ikke her i 2016 synes at være nogen videre fremdrift i vores økonomi, og vores vurdering er, at væksten for året som helhed kommer til at ligge i størrelsesordenen 0,5 pct. til 0,75 pct.,« siger Steen Bocian.

Presset verdenshandel

I analysen af vores eksport fra Dansk Erhverv kan man se, at det kun er i 2001, 2003, 2009 og 2012, at der har været en nedgang i eksporten i årets første tre måneder. I 2009 og 2012 endte det med en økonomisk krise med negativ vækst. Mens 2001 og 2003 blev år med en meget lav vækst under én pct.

Risikoen for, at 2016 ender på samme måde, er stor. De fleste økonomer tror dog stadig på, at vi ender med at få en mindre fremgang i økonomien i år, men den bliver meget lille.

Et mindre lyspunkt ved de seneste tal for den danske eksport er, at der har været et lille plus i marts. Blandt andet fordi der igen var vækst i eksporten til Tyskland.

eksport

Men det ændrer ikke på, at der blandt stort set samlige økonomer lyder negative kommentarer efter mandagens tal fra Danmarks Statistik.

»Samlet må det konstateres, at eksporten er under pres. Det er især tjenesteeksporten, herunder søfart, der trækker ned. Det er givet sløj udvikling i verdenshandlen og pres på fragtraterne, der er forklaringen her. Vores eksport af energi og landbrugsvarer med videre har også fortsat en negativ tendens, mens vores industrieksport holder skindet på næsten. Det er næppe fra udenrigshandlen, at vi skal forvente det store bidrag til dansk økonomi i 2016,« hedder det i en kommentra fra cheføkonom i fagforeningen 3F, Frederik I. Pedersen.

Dansk økonomis akilleshæl

Hos Dansk Industri, DI, kalder chefanalytiker Allan Sørensen eksporten for dansk økonomis akilleshæl.

»Vi glæder os over, at det går lidt frem i marts. Men det fald, der har været i årets tre første måneder, kommer i forlængelse af det billede, vi så i 2015, hvor eksporten dykkede gennem året. Det er eksporten, som har skuffet mest i dansk økonomi i det seneste år, og det var årsagen til, at vi fik så lav vækst i dansk økonomi sidste år. Vi er desværre heller ikke kommet så godt i gang i år,« siger Allan Sørensen.

Krise

»Vores beregninger viser, at der er omkring 735.000 arbejdspladser herhjemme knyttet op på eksporten. Hvis vi skal have genrejst væksten i den danske økonomi, er det afgørende, at vi får mere gang i eksporten,« siger Allan Sørensen.

Han håber på, at udviklingen i den danske eksport vil følge væksten på vores eksportmarkeder de kommende år. I den internationale økonomi er der i øjeblikket meget, der skuffer, men det ser bedre ud i EU, hvor væksten er tiltaget – men stadig er lav.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen