Berlingske Business
11:15Svensk storbank falder på børsen trods god indtjening

Dansk eksport blomstrer i uroligt Tyrkiet

Tyrkisk bazar
En sælger venter på kunderne i Istanbul, Tyrkiet.

Tyrkiet er blevet et lukrativt marked for danske virksomheder. Vi krydser alle sammen fingre for, at det kan fortsætte, lyder det fra Dansk Industri efter weekendens voldsomme begivenheder i Istanbul.

Tyrkiet er lidt af et dansk eksporteventyr, men nu er der kommet nogle lidt grimme skyer i horisonten. Situationen omkring flygtningene i landet, usikkerhed efter det militære kupforsøg og fortsatte terror­angreb er tre ting, der kan være med til at ryste udviklingen.

Det fremhæver underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen efter weekendens voldsomme begivenheder i Tyrkiet. Den danske eksport af varer til Tyrkiet er de seneste ti år blevet fordoblet og kom sidste år op på lidt over fem mia. kr.

Det gør Tyrkiet til vores 23. største eksportmarked, og den udvikling skulle meget nødigt blive slået i stykker, understreger Peter Thagesen.

»Det er lidt underligt. Tyrket er det land i OECD, som har haft den største økonomiske fremgang i de seneste 15 år. Det står lidt i skærende kontrast til det billede, vi har set i aviserne i de senere dage. Det er klart, at forsøget på et militærkup skaber usikkerhed om, hvad fremtiden bringer, og det er aldrig godt. Men vi må håbe, at der falder ro på,« siger Peter Thagesen, der fremhæver, at det som skete i weekenden, er kommet bag på alle, da Tyrkiet indtil for nylig blev regnet for et af de mest stabile lande i regionen.

19BUSjeve-MDF19234TIF-14292.jpg

Afventende virksomheder

»Vores indtryk er, at de danske virksomheder holder vejret og ser, hvad der sker. Det er et lukrativt marked, og Tyrkiet er et af de lande, hvor den danske eksport har udviklet sig positivt gennem de sidste ti år. Vi krydser alle sammen fingre for, at det kan fortsætte. Alt tyder på, at den tyrkiske økonomi også vil være præget af høj vækst fremover, men der er nogle parametre, som giver anledning til bekymring,« siger Peter Thagesen, der ud over kupforsøget, flygtningene og ­terrorangrebene også er lidt urolig for den toldunion, som er indgået mellem EU og Tyrkiet.

»EU har en toldunion med Tyrkiet, og den har gjort det nemt for de danske virksom­heder at operere på det tyrkiske marked. Men vi har haft et stigende antal virksomheder, som har fået problemer. Pludselig er standarder og godkendelser ikke gode. Det kan skyldes, at toldunionen skal genforhandles i nærmeste fremtid og tyrkerne prøver at få en bedre forhandlingsposition,« siger Peter Thagesen.

Tyrkiet TURKEY-SECURITY/

Mere grøn energi

Ses der på den danske vareeksport til Tyrkiet, så er det medicinske og farmaceutiske ­produkter, som topper listen. Dernæst kommer malm og metalaffald med maskiner og tilbehør som nummer tre.

Peter Thagesen understreger, at den danske eksport til det store muslimske land har haft rigtigt gode vilkår gennem en række år, fordi vi har nogle varer, som tyrkerne efterspørger, og vi har en teknologi inden for blandt andet energi, som tyrkerne gerne vil have.

EKF Danmarks Eksportkreditfond hjælper de danske virksomheder med kreditter og kautioner i udlandet. Fonden har for alvor kunnet mærke, at der er ved at komme mere gang i grøn energi i Tyrkiet. EKF stillede ­sidste år nye garantier for tre mia. kr. til seks nye vindparker i Tyrkiet.

TURKEY-AIRLINE-AEROSPACE-COMPANY-CONTRACT-THY-BOEING-AIRBUS-FILE

Potentielt stort marked

»Det er et potentielt stort marked, men det er også præget af store udenrigspolitiske og indenrigspolitiske spændinger. Politisk uenighed sendte tyrkerne til parlamentsvalg to gange i 2015, og den væbnede konflikt med det kurdiske mindretal er blusset op igen. Udefra presser krigen i Syrien og den afledte flygtningestrøm på,« hedder det i årsrapporten fra EKF.

Chefkonsulent i EKF Ole Lindhardt fremhæver, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvordan kupforsøget vil ramme den danske samhandel med Tyrkiet.

»Usikkerhed er jo aldrig godt. Aktuelt er det nok især valutakursen, man skal være opmærksom på. Den tyrkiske lira tog et ordentligt dyk i fredags under kuppet, men har dog rettet sig noget siden. På den positive side står, at Tyrkiet har en meget stærk banksektor – måske den stærkeste blandt alle emerging markets. Det er naturligvis en stabiliserende faktor i en så usikker tid som nu,« siger Ole Lindhardt.

Tyrkiet TURKEY-POLITICS-MILITARY-COUP-DEMO

Medarbejdernes sikkerhed

Blandt de danske virksomheder, som arbejder på det tyrkiske marked, er Gumlink, der producerer tyggegummi, samt Tuborg og Vestas. Gumlink er det tidligere Dandy, og virksomheden har en fabrik i Tyrkiet. Den bliver brugt til at producere tyggegummi, som bliver solgt i EU-landene.

Gumlink regner ikke med at kupforsøget får nogen indflydelse på virksomhedens forretning i landet. Tuborg har ingen produktion i Tyrkiet og fungerer udelukkende som distributør. Meldingen fra Tuborg er, at man på nuværende tidspunkt ikke kan sige, om weekendens begivenheder får nogen ind­flydelse på virksomhedens salg på det tyrkiske marked.

Vestas har en række salg og serviceaftaler på det tyrkiske marked. Vestas fortæller, at virksomheden følger situationen i Tyrkiet tæt. På nuværende tidspunkt fokuserer ­virksomheden på medarbejdernes sikkerhed og har været i kontakt med dem allesammen og sikret sig, at de har det godt.

Tyrkiet TURKEY-POLITICS-MILITARY-COUP

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen