Berlingske Business

Danmarks rigeste familie sprænger alle rammer

Regentparret besøger mandag d. 3 september 2012 Billund og Grin
Keld Kirk Kristiansen og Camilla Kirk Kristiansen repræsenterer familien bag Lego. Familiens formue har nu rundet 100 milliarder kr. Foto:

I Billund har Lego-familien nu rundet de magiske 100 milliarder kroner i formue. I Bjerringbro er Grundfos-nestoren Niels Due Jensens og familiens formue til gengæld faldet så meget, at de ikke længere er blandt Danmarks 100 rigeste.

Danmark har en familie, som har krydset en helt særlig grænse, når Berlingske Business Magasin opgør sin liste over Danmarks 100 rigeste danskere i 2015.

For første gang har en dansk familie­formue rundet 100 milliarder kroner – vel at mærke personlig formue opgjort uden nærtstående fonde.

Det er en familie, der har fået en hel verden til at købe Lego, og hvis Kjeld Kristiansen og hans tre børn, Thomas, Sofie og Agnete, besluttede sig for at sælge alle deres legoklodser og firmaer ville deres bankbog bugne med hele 122,7 milliarder kroner.

Det er resultatet af Berlingske Business Magasins opgørelse af Danmarks 100 rigeste i 2015. Formueansættelsen afspejler, hvor meget de rige danskeres virksomheder ville være værd i fri handel.

For at sætte Lego-formuen i perspektiv, skal der faktisk både en Bestseller-formue- en Coloplast-formue, en Lars Larsen-formue, en Ecco-formue og en pæn slat af Danfoss-formuen til for at matche Lego-familiens formue. Samlet udgør Lego-familiens formue en fjerdedel af de 100 rigestes formue i 2015.

I år er de 100 største formuer steget med 15 procent til i alt 498 milliarder kroner. Det er antallet af milliardærer og milliardærfamilier ikke.

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.

Går vi derimod otte år tilbage til 2007, er antallet af milliardærer steget med 102 procent, fortæller Ejlif Thomasen, der har været konsulent og ankermand på formueberegningerne, siden Berlingske Business Magasin begyndte at udarbejde de årlige rigelister i begyndelsen af 1990erne.

De store formuefremgange er en kombination af, at en række virksomheder har præsteret bedre indtjening, og at de store kursstigninger på aktiemarkedet smitter af på prissætningen af virksomhederne.

25BBMgunhild-kirk-johansen.jpg

Ti nye på listen

I de seneste årtier har kapitalfonde stået bag nogle af tidens mest givtige virksomhedshandler. Den form for succes har det med at tiltrække flere og flere aktører, der gerne vil drikke af det gyldne trug.

Det gælder Henrik Rossing, der solgte ud af sit livsværk, Fitness World, til den norske kapitalfond FSN Capital for over to milliarder kroner og er dukket op som nummer 50 på listen.

dollars

Ny på rigelisten er også finansmanden Christian Dyvig (nummer 94). Han er udklækket af kapitalfondsmiljøet og blandt andet hovedaktionær i legeredskabsproducenten Kompan.

En tredje debutant på listen er Michael Mortensen på plads nummer 76. Han stiftede sit første selskab, da han var 13 år. Siden blev han tømrer, og i dag er han 43 år, og hans første selskab er blevet entreprenør- og ejendomsudviklingskoncernen Casa med hovedsæde i Horsens.

Ude af listen

Selv milliardærer kan blive ramt af nedture. Det er dog sjældent, at et af landets erhvervskoryfæer ryger helt ud af listen.

Med en personligt ejet andel på kun godt ti procent af virksomheden er Grundfos-nestoren Niels Due Jensen og hans familie ikke længere at finde blandt landets 100 rigeste familier.

Markant faldende indtjening i pumpekoncernen gør udslaget. Og for at føje spot til skade er det sket i et år, hvor formuerne generelt er vokset. Derfor må det være en ekstra bet for familien at se på et formuefald.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen