Berlingske Business
14:34Danske boligejere har opsagt lån for 15 mia. kr.

Danmarks formue i udlandet svulmer op

Danmark_formue_Business
Danmarks udenlandske formue er oppe på voldsomme 658 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Nationalbank. Foto:

Danmark hober penge sammen i udlandet på en måde, som aldrig før er set.

Danmark hober penge sammen i udlandet på en måde, som aldrig før er set i historien. Alene i de første tre måneder i år er Danmarks udenlandske formue steget med hele 57 milliarder kr., så den nu er oppe på voldsomme 658 milliarder kr., viser nye tal fra Danmarks Nationalbank.

Det er 150 milliarder mere end for et år siden, og svarer til 117.350 kr. per indbygger, eller tæt ved en tredjedel af bruttonationalproduktet (BNP).

Det er de senere års gigantiske overskud på betalingsbalancens løbende poster, der fylder og forgylder den enorme danske pengetank i udlandet. Men formuen vokser også på grund af pæne afkast på de aktiver, som pengene er placeret i.

Den store udlandsformue sætter Danmark i en markant anderledes situation end tilbage i tid, hvor vi havde stor gæld til andre lande.

»Det betød, at vi skulle aflevere en stor del af vores indkomster til andre lande i form af renter. Nu modtager vi tværtimod penge i form af renter og anden formueindkomst fra udlandet,« siger Frederik I. Pedersen, der er chefkonsulent i AE-rådet.

Udviklingen betyder dermed også, at BNP nu undervurderer den danske velstand. For ud over den produktion, som vi selv skaber herhjemme, vælter der nærmest penge ind i Danmark fra den gigantiske udenlandsformue.

»Det skyldes også, at danske virksomheder gennem de senere år har investeret meget store summer i andre lande, hvilket løbende giver et afkast,« siger Frederik I. Pedersen.

59 mia. kr. fra udlandet

Danmarks Nationalbank, med Lars Rohde i spidsen, har for nylig peget på, at Danmark sidste år modtog en formueindkomst på hele 59 milliarder kr. fra udlandet.

»Hvor Danmark i en lang periode op gennem 1980erne og 1990erne måtte afstå to til tre procent af den indenlandske produktion i form af rentebetalinger til udlandet, så er der i dag et tilsvarende positivt nettobidrag fra udlandet på to til tre procent. Afkastet på nettoformuen over for udlandet forøger dermed danskernes forbrugsmuligheder,« skriver Danmarks Nationalbank ordret om den gunstige udvikling.

Det er især de store overskud på betalingsbalancens løbende poster, som er årsag til, at formuen i udlandet vokser med en sjældent set stor fart. Værdireguleringer på de aktier og andre typer af værdipapirer, som danskerne ejer i udlandet, svinger derimod meget op og ned år efter år, og kan dermed »kun« forklare omkring 45 pct. af den samlede vækst i formuen siden 2008.

De mange penge, som danskerne har sparet sammen i udlandet, ejes især af virksomheder og pensionskasser, men også af helt almindelige danskere, som let kan have penge placeret i udenlandske værdipapirer. Danskernes mange ferieboliger i Frankrig, Sverige, Spanien og mange andre steder indgår så vidt det er muligt også i formuen, oplyser Danmarks Nationalbank.

Danmark – en sikker havn

Samlet er formuen på 658 milliarder kr. forskellen på to meget store størrelser, nemlig passiver på omkring 4.500 milliarder kr., som vi skylder udlandet, og aktiver på omkring 5.158 kr., som udlandet skylder os.

De store overskud på betalingsbalancen og den store udlandsformue er med til at give Danmark status som sikker havn i usikre tider og spiller dermed en vigtig rolle for, at renten herhjemme er blandt verdens laveste. Det er også med til at give os en betydelig frihed i den økonomiske politik, hvor der kan føres en mere ekspansiv finanspolitik end ellers, eftersom der ikke længere er frygt for store underskud over for udlandet, som tvinger politikerne til stramme den økonomiske politik. I dag er det mere hensynet til underskuddet på de offentlige finanser, der sætter grænser for, hvor meget den økonomiske politik kan lempes.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen