Berlingske Business

Danmarks campingkommune

Danmarks vestligste kommune, Blåvandshuk, tager i flere henseender teten på det danske campingkort.



Med godt 507.000

overnatninger og en omsætning på 116,7 mio. kroner på campingpladser i 2003 er kommunen landets førende foran

Skagen og tre andre jyske kommuner, og i Hvidbjerg Strand Feriepark har Blåvandshuk en af Europas bedste campingpladser.



-

Hvidbjerg Strand Feriepark er et af de store lokomotiver i erhvervet, idet den investerer for et flercifret millionbeløb årligt

i lige fra vandlande og hytter til IT. Men som turistchef synes jeg også, det er lækkert at have modpoler, hvor gæsterne

ikke vil ligge ved store vandlande, og hvor det hele ikke er så velfriseret, siger turist-og erhvervschef Jan Toftdal.



Han

nævner Vejers Syd-strand og Børsmose Camping som pladser, der hovedsageligt har investeret i basale behov som gode bade-og

toiletforhold og frem for alt tilbyder masser af den plads, der er så rigelig en ressource i kystkommunen.



Som campist

i omkring 30 år har Jan Toftdal selv oplevet udviklingen i erhvervet, og han sætter pris på, at man kan vælge

alt fra den primitive ferie til egen hytte med bad og toilet samt internetopkobling inden for rækkevidde.



Camping tiltaler

bredere grupper i samfundet, og der er kommet betydeligt flere BMW''er, Audier og store Volvoer på de danske pladser i de senere år.



-

Camping er en af de ferieformer, hvor man kan være noget for familien, og hvor det er nemt at håndtere den service, gæsterne

efterspørger, siger Jan Toftdal.



De ni campingpladser i Blåvandshuk beskæftiger 167 personer, og dermed er de

en vigtig beskæftigelsesfaktor i en kommune med 4200 indbyggere. Turist- og erhvervschefen har flere gange haft besøg

af en velvillig miljøminister, Hans Chr. Schmidt, hvis handlinger han dog er kritisk overfor.



- Vi oplever et paradoks

imellem, hvad miljøministeren siger, og hvad han gør. Han vil åbne for, at naturen skal bruges noget mere, og

at det hele skal være mindre restriktivt.



- I virkeligheden oplever vi det modsatte. Han blander sig for eksempel selv

i beslutningen om at sige nej til 20 sommerhuse på Mandø. Hvis vi ikke kan foretage os ret meget inden for tre km-zonen,

er der ikke meget tilbage her i Blåvandshuk, siger Jan Toftdal.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen