Berlingske Business
17:42

Danmark sakker agterud: Større åbenhed om offentlige udbud i Norge, Sverige og Finland

19BUSPix3-byggeplads-200815.jpg
En ukendt lovregel begrænser offent­lig-hedens indsigt i statens og kommuner-nes transaktioner med private virk-somheder. Især byggeriet er afhængig?af åbenhed. Foto: Simon Skipper

I andre nordiske lande er der betydeligt større åbenhed om offentlige myndig­heders transaktioner med private virksomheder, påpeger en førende ekspert i offentlighed i forvaltningen.

Et afslag på aktindsigt i det omstridte aktiesalg i DONG har afsløret en hidtil overset sort plet i den danske offentlighedslov. Sagen er langtfra enestående, påpeger en af landets førende eksperter i offentlighed i forvaltningen.

Oluf Jørgensen, som er tidligere forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole, har undersøgt lovgivningen på området i de øvrige nordiske lande. I Sverige, Norge og Finland har han fundet væsentligt større åbenhed end i Danmark, når det gælder offentlige myndigheders transaktioner med private virksom­heder.

»I DONG-sagen og mange andre sager handler det om, at offentligheden gerne vil vide, hvilken pris offentlige myndigheder betaler for en leverance. De store privatiseringer til mange millioner eller milliarder kroner er én ting. Noget andet er de daglige forretninger, hvor kommuner og stat køber ydelser hos private såsom konsulenter, entreprenører, sponsorater af sportsklubber, betaling til advokater og IT-firmaer. At få adgang til oplysninger om prisen er afgørende for en demokratisk kontrol med offentlige myndigheders økonomiske dispositioner. Ellers kan man frygte, at venne­tjenester og andre former for usaglighed vil brede sig,« siger Oluf Jørgensen.

16BUSPolitiet-har-rejst-sig.jpg

I forbindelse med statens salg af DONG-aktier til blandt andet det amerikanske finanshus Goldman Sachs har der været voldsom diskussion om, hvorvidt offentligheden – eller i det mindste Folketingets Finansudvalg – skulle have indsigt i de øvrige afgivne bud og den endelige aftale. Først mere end et år efter salget af DONG-aktierne fik medlemmerne af Finansudvalget indsigt i de afgivne bud og den endelige aftale. Det skete med begrænset læse­tid i et lukket rum, ligesom folketingsmedlemmer fik besked om, at videregivelse af oplysninger ville være strafbart.

I 2015 søgte en journalist fra Politiken aktindsigt i de tilbud, der blev afgivet i forbindelse med statens salg af aktier i DONG. Journalisten fik afslag fra Finansministeriet, som argumenterede mod åbenhed om transaktionen, fordi den skulle skade statens muligheder for fremover at sælge aktier i statslige selskaber til private. Journalisten klagede til Folketingets Ombudsmand, hvor han i slutningen af november – efter et års behandling – fik afslag. Det faldt som følge af en ny såkaldt formodningsregel i den nye offentlighedslov. Reglen, som på forhånd »klart formoder«, at det vil skade private virksomheder at give offentligheden indsigt i forretningsoplysninger, har hidtil ikke været kendt i offentligheden.

Skader konkurrencen

I Norge, Sverige og Finland har offentligheden langt bedre adgang til at få indsigt i tilbud og priser, når offentlige myndigheder handler med private virksomheder.

»Norge, Sverige og Finland oplyser ikke kun den pris, som aftaleleverandører har givet, men kan også give oplysninger om, hvilken totalpris andre har budt. Det er det, det handler om i DONG-sagen. Havde Danmark tilsvarende regler, kunne offentligheden få indsigt i de tilbud, som Finansministeriet valgte fra, da staten solgte DONG-aktier til Goldman Sachs,« vurderer Oluf Jørgensen.

»I Norge siger reglerne, at der er offentlighed om tilbud, når leverandøren er valgt, og i Finland er der åbenhed om tilbuddene, når kontrakten er indgået,« siger han.

16BUSHjort-foer-fremlaeggel.jpg

Også Sverige slår Danmarks på åbenhed:

»Her er der åbenhed, når tilbuddene bliver åbnet, ligesom vi kendte det fra bygge- og anlægsopgaver i Danmark frem til 2001,« oplyser Oluf Jørgensen, som betegner det som »klogt«, at de tre nordiske lande har fastholdt åbenhed om offentlige myndigheders transaktioner med private virksomheder:

»Det er vigtigt at virksomhederne kan have tiltro til, at tingene foregår ordentligt. Det kræver mange ressourcer at udarbejde et tilbud. Hvis en leverandør gang på gang erfarer, at det er den samme entreprenør, der får opgaver, så gider han til sidst ikke at deltage i udbud. Og så mister vi den konkurrence, som er så vigtig i vores samfund.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen