Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Danmark i top med økonomisk frihed

03BUSChristiansborg-Slot.jpg
Danskerne kan glæde sig over stor økonomisk frihed. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2010)

Mange tror måske, at de høje danske skatter og vores store offentlige sektor kvæler den økonomiske frihed. Men rent faktisk er Danmark et af verdens mest frie lande på det økonomiske område, viser en ny international analyse.

Danmark er et af de lande i verden, hvor den økonomiske frihed er størst. Det gælder trods vores høje skatter og store offentlige sektor. Danmark er således placeret på en flot 19. plads på en international hitliste, som måler økonomisk frihed blandt 152 lande. Det er ikke langt fra USA og Storbritannien, der ellers går for at være helt i front på dette område.

Det er det såkaldte Economic Freedom of the World Index (EFW), der viser dette. Indekset blev udviklet i 1980erne af den anerkendte canadiske tænketank Fraser Institute i samarbejde med flere økonomiske nobelprismodtagere og går stadig for at være det førende på området.

Når Danmark har høj økonomisk frihed, skyldes det især, at vi er gode til at håndhæve den private ejendomsret, er åbne over for frihandel og har et fleksibelt arbejdsmarked uden en statslig fastsat mindsteløn. Danmark får også noget nær topkarakter, fordi det er nemt at hyre og fyre ansatte herhjemme, ligesom vi har et godt retssystem og kun lidt korruption.

boligkvarter

Når Danmark ikke ligger endnu højere på listen, skyldes det især den store offentlige sektor og det høje skatteniveau.

De tre mest økonomisk frie lande i verden er Hong Kong, Singapore og New Zealand, fremgår det. Lande som Storbritannien og USA, som begge er placeret som nummer 12, ligger overraskende tæt på Danmark, der i øvrigt er placeret langt bedre end Tyskland, Norge, Sverige, Frankrig, Italien og mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med.

»Økonomisk frihed indtager en stadig større plads i den økonomiske, videnskabelige litteratur. Årsagen er, at en lang række studier har vist, at økonomisk frihed fører til positive resultater så som flere investeringer, øget vækst og højere levestandard,« siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos CEPOS.

Han tilføjer, at mange tror, at Danmark har lav økonomisk frihed på grund af det høje skattetryk og høje offentlige udgifter.

»Men rent faktisk er vi blandt de 15 procent mest økonomisk frie lande i verden. Den høje grad af økonomisk frihed er en væsentlig forklaring på, at vi kommer højt op på en hel række andre indeks over erhvervsvenlighed. Det er også med til at forklare, hvorfor vi er et velstående land.«

Danske Banks topchef Thomas Borge

Sammenhæng mellem frihed og velstand

Mads Lundby Hansen kalder det »økonomisk veldokumenteret,« at der er en positiv sammenhæng mellem økonomisk frihed og velstand. Lande med høj økonomisk frihed har således næsten alle også et højt niveau for velstanden.

Der skal flyttes få decimaler på indekset, før Danmark har en økonomisk frihed, der er større end i USA. I 2010 opnåede Danmark endog et højere niveau af økonomisk frihed end USA. Danmark ligger da også bedre end USA, når man ser på håndhævelse af privat ejendomsret og retssystem, et sundt pengevæsen samt frihandel. Derimod klarer USA sig bedre på regulering og skatteniveau.

ECB_renter_business

Lige siden år 2000 har Danmark haft en pæn placering på det økonomiske frihedsindeks, hvor vi har ligget mellem en 9.-plads og en 19.-plads.

Man skal være varsom med at tolke for hårdt på ændringen i de danske placeringer. Der skal ændres på meget få decimaler, før placeringen kan ændre sig meget, og det er eksempelvis muligt at få en bedre placering, uden at der sker forbedringer herhjemme, hvis andre lande klarer sig dårligere. Den økonomiske frihed herhjemme kan øges, hvis anbefalingerne fra regeringens Produktivitetskommission eksempelvis blev fulgt. De pegede på, at der er gevinster at høste ved lavere marginalskatter og mindre regulering af erhvervslivet.

købhy

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen