Berlingske Business

Danmark bringer millioner og kampfly med til Nato-møde

Til næste uges Nato-topmøde, hvor USA på forhånd har lagt pres på sine allierede, har Danmark flere gaver med.

København. Allianceparterne i Nato mødes onsdag og torsdag i Bruxelles.

Forud for topmødet har USA's præsident, Donald Trump, endnu en gang tordnet mod parternes militærbudgetter. Med i tasken har Danmark en række tiltag, der skal opbløde kritikken.

Det fremgår af et længere interview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Berlingske.

- Det, vi har brug for i Europa, er, at der på det her topmøde udvises solidaritet. For det værste, der kan ske, er, hvis der udbryder uenighed i Nato.

- Så står vi svækket over for russerne, siger Claus Hjort Frederiksen til avisen.

Han fortæller, at han med til topmødet har en række nye danske bidrag.

Danmark vil give 100 millioner kroner årligt frem til 2024 til træning af sikkerhedsstyrker i Afghanistan, lede et nyt hovedkvarter i Riga, sende fire F-16-fly til Baltikum samt yde støtte til cyberkapacitet.

- Danmark skal som ledende nation stå for at opbygge et divisionshovedkvarter i Letland, som dels skal fortsætte træningen af de baltiske brigader, som vi har gjort hidtil.

- Men også føre de baltiske brigader og i øvrigt også den danske brigade hvis det skulle komme dertil, siger forsvarschef Bjørn Bisserup til DR Nyheder om det øgede bidrag.

Derudover vil Danmark sende 100 millioner kroner til Ukraine, der skal administreres af Udenrigsministeriet. De skal gå til støtte til civilsamfundet.

Forud for mødet i Bruxelles har USA's præsident lagt pres på flere lande, deriblandt Danmark, for at øge sine militære udgifter. Det fremgik af et brev til den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).

- Vi anerkender, at Danmark er i gang med at hæve forsvarsudgifterne.

- Men der er stadig ingen forklaring på, hvorfor USA fortsat bruger flere ressourcer på Europas forsvar, når kontinentets økonomier, inklusive Danmarks, har det godt, skrev Trump.

Danmark bruger ifølge Natos opgørelser 1,2 procent af bnp på forsvaret. Kravet i Nato er officielt 2,0 procent, og landene har alle aftalt at arbejde hen imod det på et topmøde i Wales i 2014.

Claus Hjort Frederiksen er enig med Donald Trump så langt, at Europa bør bruge flere penge på eget forsvar.

- Det er der ingen, der er uenig i. Det er ikke retfærdigt, at amerikanske skatteydere skal betale for europæernes sikkerhed. Det skal vi gøre noget ved, siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen