Berlingske Business

Dankort-brug bliver billigere

Dankort
Billede af et Dankort og en chip. Foto:

Det bliver fremover i snit 17 procent billigere at betale med Dankort, hvis man køber for mellem 100 og 500 kroner i netbutikker. Nets er nemlig blevet tvunget til at sænke prisen.


Mens det altid har været gratis for forbrugerne at svinge Dankortet i fysiske butikker, betaler man et gebyr for at betale med sit Dankort i netbutikker. Men prisen – der starter ved 70 øre – bliver nu sænket på nogle områder, skriver Version2

Nets gennemfører dog ikke prisændringerne af ren barmhjertighed med danskerne. Firmaet, der udover Dankortet også driver NemID, er nemlig blevet pålagt at sætte prisen ned fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det skriver Nets i en pressemeddelelse.

De lavere priser, der træder i kraft den 1. februar, rammer kun køb på mellem 100 og 500 kroner. Her skal kunden fremover kun betale et fast gebyr på 1,45 kroner pr. køb, hvor der tidligere også blev lagt 0,1 procent af købsprisen oven i gebyret. De mellem 10 og 50 øre, kunderne sparer, svarer til et fald på i snit 17 procent, skriver Nets.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderede i november, at Nets tager et urimeligt højt gebyr, sammenlignet med omkostningerne, og Nets blev derfor pålagt at sænke prisen inden udgangen af januar. Hvor meget, prisen skulle sænkes, ville styrelsen ikke diktere. Den nye pris skulle stå i mere rimeligt forhold til omkostningerne, lød det dengang i den statslige afgørelse, og så vil styrelsen efterfølgende vurdere, om gebyret blev reduceret nok.

Også netbutikkerne får glæde af en prisændring, for det såkaldte indsigelsesgebyr for berettigede indsigelser falder med 20 procent til 200 kroner.

Nets er bestemt ikke tilfreds med, at staten tvinger prisen ned på Dankortkøbene og vil derfor anke afgørelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Sammenlignet med udenlandske kreditkort eller Paypal er Dankort-betaling stadig klart det billigste, anfører selskabet.

Gebyret for at betale for et køb på 1.000 kroner er således mellem 22 og 37 kroner, hvis det sker via Paypal, 15 kroner for internationale kreditkort, og 2,45 kroner for Dankort.

Deltag i debatten på Version2

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen