Berlingske Business

Danish Crown: Vækst i udlandet skyldes opkøb

24BUSDanish-Crown#2.jpg
Overskrift
Slagteriet Danish Crown er en af de virksomheder, der opretter flere arbejdsplader i udlandet, mens den har færre i Danmark. Her er det Danish Crowns slagteri i Polen. Foto: Per Gudmann
 

En af de virksomheder, der har vækst i udlandet, er Danish Crown. Det skyldes blandt andet opkøb og vanskelige rammevilkår i Danmark, lyder det fra slagterigiganten.

Flere og flere danske virksomheder øger antallet af arbejdspladser i udlandet, mens det falder i Danmark.

Det viser ny kortlægning fra Berlingske Research, der har sammenlignet tal fra landets C20-selskaber samt en række store ikke-børsnoterede selskaber.

En af de virksomheder, der oplever stigende vækst i udlandet er Danish Crown.

Verdens største svinekødseksportør med hovedsæde i Randers har således fået 2.892 flere ansatte i udlandet i perioden 2008-2014, mens tallet i Danmark er faldet med 1.967 ansatte.

novo

Dårlige rammevilkår

En af årsagerne til det er, at der bliver færre råvarer, og det medfører et faldende behov for slagterimedarbejdere.

»Hvis vi går længere tilbage, er det rigtigt, at der er nogle produktionsformer, som det ikke kan lade sig gøre at have i Danmark, hvis det skal være konkurrencedygtigt internationalt. Men vi slagter jo dyrene her i Danmark, og når der bliver færre af dem, skal vi også bruge færre hænder,« siger Danish Crowns topchef, Kjeld Johannesen.

Han understreger, at stigningen i udlandet i høj grad skyldes opkøb uden for Danmarks grænser.

Danish Crown har gennem de seneste fem år haft et fald i antallet af slagtesvin på ca. fem mio. i Danmark.

Ifølge Danish Crown skyldes udviklingen i ansatte blandt andet også de danske rammevilkår, der fra regeringens side opstilles.

Carlsberg

Kjeld Johannesen henviser til en række punkter, som de sammen med Landbrug og Fødevarer kunne ønske ændret.

»I Danmark har vi meget skrappe krav til miljø og fødevarekontrol, og sådan nogle ting er meget dyrere i Danmark, og det er noget af det, virksomhederne er med til at finansiere,« siger Kjeld Johannesen og understreger, at de ikke er en politisk organisation.

De seneste år har vist en udvikling i markedet, der har tvunget Danish Crown til at opkøbe i udlandet for at bevare konkurrenceevnen. Det sker, da den største vækst findes i markederne omkring Danmark, og med opkøb kommer også flere arbejdspladser. Det er blandt andet lønniveauerne i udlandet, der er med til at gøre de udenlandske markeder attraktive for Danish Crown.

For dem er det også meget vigtigt at holde fast i købekraften, og i og med Danmark er et dyrt land at leve i, bliver lønningerne også høje.

15BUSjesper.jpg

Ingen vækstmuligheder i Danmark

Danish Crown påpeger også, at der ikke er store muligheder for at vokse i Danmark, og hvis man skal øge sin soliditet internationalt, er det ikke i Danmark, man kan blive større, forklarer direktøren.

»Det er også et spørgsmål om Danmark i forhold til en placering i EU, hvor det handler om konkurrencedygtighed. Indtil nu har vi bare taget konsekvenserne af de præmisser, vi lever under. Det giver jo mening, at kød, der skal spises i England, også bliver forarbejdet i England,« siger Kjeld Johannesen.

Danish Crown fyrer 280 ansatte på slagteri i Ringsted

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen