Berlingske Business

Computeren fødselshjælper for motion

Teknologien får meget ofte skylden for, at vi ikke bevæger os nok. Og computeren er den værste undskyldning og syndebuk

for dellerne på sidebenene. Nu kan computeren i stedet være fødselshjælper til at få dyrket mere motion.



Dansk

Firmaidrætsforbund, DFIF, har sat en mailkampagne i gang, hvor alle gratis hver dag kan få en mail med en motionsøvelse,

der kan laves ved computerskærmen. Der kan plukkes æbler, vinkes med fingrene eller roteres med skuldrene.



Idéen

til MailMotion er opstået i forbindelse med DFIF''''s projekt "Motion på Arbejdspladsen". I samarbejde med amter

og kommuner hjælper projektet arbejdspladser med at sætte fokus på motion.

Motion på mail

Vi sender

mails i stedet for at gå hen til kollegaen eller til postkassen med et brev. Vi bruger "De gule sider" på internettet,

når vi skal finde en leverandør, i stedet for at rejse os og tage telefonbogen. Og vi bestiller udbragt frokost online,

i stedet for selv at cykle efter det. Computeren gør os overvægtige og dovne.



- Computeren gør nærmest

al kropslig bevægelse i løbet af en arbejdsdag overflødig. Men kunne vi ikke udnytte computerens store indflydelse

i forbindelse med "Motion på Arbejdspladsen", fortæller konsulent Rikke Line Walter Jensen, der er projektleder

for Motion på Arbejdspladsen i Frederiksborg Amt om, hvordan ideen opstod.



Idéen med MailMotion er, at man tilmelder

sig på DFIF''''s hjemmeside, ligesom man tilmelder sig andre nyhedsbreve på internettet. Hver dag modtager man så en

mail, der med et billede viser "Dagens øvelse". Øvelserne træner typisk skuldre, nakke, ryg eller en

helt anden del af kroppen. De tager cirka ét minut at udføre og er et sundt break i arbejdsrutinen.



- Et break

som kan være vigtigt for at undgå overbelastningsskader. Ét minuts bevægelse dagligt er ikke udslagsgivende

for grundformen, men det giver en dejlig afveksling og minder om, at kroppen skal bruges, og at det er rart at bruge den. Ét

minuts skulderrotationer vil for de fleste blive efterfulgt af en afslappende og behagelig følelse i nakken, forklarer Rikke

Line Walter Jensen.



Udover en konkret øvelse dagligt, får man hver uge et Motionstip om, hvordan man bl.a. kan

få de 30 minutters motion dagligt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. "Gør aftenlur til aftentur" og "Støvsugning er

fedtsugning" er eksempler på det.

Sjovt og nemt

Allerede nu har næsten 1.000 tilmeldt sig MailMotion i

Frederiksborg Amt, og mange af brugerne er meget glade for de friske mails, der opfordrer til motion.



- Det er en nem måde

lige at få bevæget sig lidt på... man kan jo slet ikke lade være, når man ser billederne af øvelserne.

Det er sjovt... og så er jeg altid lidt nysgerrig efter, hvad de nu har fundet på, siger Inge Madsen, som arbejder på

kontor i Hillerød.



- På nogle arbejdspladser laver man øvelserne sammen, f.eks. lige efter frokost, og så

bliver der grinet lidt samtidig. Andre steder laver man dem hver for sig ved, eller lige ved siden af skrivebordet, siger Rikke Line Jensen.



Fleksibilitet

er blevet et kodeord i vores moderne samfund, og når fitnesscentrene har stor succes, skyldes det bl.a., at de er fleksible. Man

binder sig ikke til at stå omklædt hver mandag kl. 19.00 til træning.



Man kan komme når man har tid

og lyst... der er altid åbent. På samme måde er MailMotion en fleksibel motionsform. Man kan vente med at lave øvelsen, til

man har tid, og når man den ikke i dag, kan man tage to mo-



tionsøvelser i morgen.



Alle kan gratis melde sig

til MailMotion på www.dfif.dk/ mpa/MailMotion.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen