Berlingske Business

Cheføkonom: Danmark er kun lidt påvirket af Kina-uro

Temperaturen på den danske økonomi ser ganske fornuftig ud - og hos Nordea mener cheføkonom Helge J. Pedersen, at vi er på vej ind i et selvbærende opsving.

Derfor er han heller ikke så bekymret for den skrantende kinesiske økonomi, som de finansielle markeder ellers er meget opmærksomme på for øjeblikket.

- Men det er et opsving med udfordringer, fordi der hele tiden dukker noget nyt op. Nu fik vi overstået Grækenland i sommer, så dukkede Kina op - og grækerne skal til valg igen til september. Vi kan også se, at verdenshandlen udvikler sig bekymrende og direkte falder, siger Helge J. Pedersen i forbindelse med, at Nordea er kommet på gaden med Økonomisk Perspektiv, hvor banken ser på den økonomiske udvikling til og med 2017.

q

Han påpeger, at den amerikanske økonomi dog ser ganske fornuftig ud på trods af et svagt første kvartal på grund af vejrlig og havnestrejke på østkysten.

- Samtidig kommer Kina til at påvirke væksten negativt i den vestlige verden - men ikke nok til, at økonomien bliver afsporet. For man skal ikke overgøre effekten af vendingen på det kinesiske aktiemarked, da hverken mange banker og internationale investorer er eksponerede her, og blot omkring 3 pct. af kineserne er - så det har ikke den store effekt, siger cheføkonomen.

- Men efter flere kinesiske devalueringer tvivler mange på den kinesiske økonomi. Det har givet dønninger til resten af verden - og det giver grund til bekymring, når også de vestlige markeder begynder at reagere, siger Helge J. Pedersen.

kina

Men det er især de nære markeder, der for alvor vil mærke, at det kinesiske vækstlokomotiv sætter farten ned. Hvor Sydkorea, Malaysia og Australien eksporterer meget til Kina, så ligger de to store danske eksportmarkeder Tyskland og Sverige længere nede på listen.

- Man kan i grove træk sige, at jo længere væk, man er fra Kina, desto mindre bliver man ramt. Og der ligger Danmark godt, siger Helge J. Pedersen.

Samtidig med, at det ser ud til, at Danmark er i god gænge, slår cheføkonomen på tromme for, at regeringen strammer finanspolitikken.

- En opstramning på de offentlige finanser med en finanseffekt på en kvart pct. vil være passende, som det ser ud nu, siger Nordeas cheføkonom.

Nordea forventer, at den danske økonomi vokser med 1,5 pct. i år til 2,0 pct. næste år og til 1,9 pct. i 2017.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen