Berlingske Business

Chefanalytiker: Handelskrig en af de største risici for verdensøkonomi

epaselect CANADA G7 SUMMIT
Det tyder på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, fredag vil gøre alvor af sine planer om at annoncere en liste med kinesiske varer for 50 mia. dollar, som han vil lægge 25 pct. told på. Foto:

Det tyder på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, fredag vil gøre alvor af sine planer om at annoncere en liste med kinesiske varer for 50 mia. dollar, som han vil lægge 25 pct. told på.

En ny uro kan ramme de finansielle markeder, og en handelskrig er lige nu en af de største alarmklokker for verdensøkonomien. Det vurderer chefanalytiker i Danske Bank Allan von Mehren.

»Hvis Trump gør alvor af truslerne, kan det tiltrække fornyet opmærksomhed i de globale aktiemarkeder, hvor handelsuroen ellers er trængt lidt i baggrunden. Det vil også bidrage til ny usikkerhed for virksomheder verden over, der lige nu er blevet mere tilbageholdende med at investere, så længe det er uklart, om verden er på vej ind i en handelskrig.«

»En handelskrig er lige nu én af de største risici for verdensøkonomien og også for dansk økonomi, der som en lille og åben økonomi er afhængig af, at den globale handel foregår på en spilleplade med frihandel og stabilitet,« skriver Allan von Mehren i en kommentar.

Trump udtalte ifølge Bloomberg News onsdag, at han vil konfrontere Kina »meget hårdt« i de kommende uger, og han er ifølge chefanalytikeren under stort indenrigspolitisk pres for at beskytte amerikansk industri over for Kina.

Præsidenten har blandt andet mødt kritik fra både republikanere og demokrater for at være for blød over for Kina i forhold til aftalen, som landene lavede i maj.

KINA KAN TVINGES TIL AT SVARE IGEN

I aftalen blev USA og Kina blandt andet enige om at reducere det amerikanske handelsunderskud over for Kina. Det skulle ske ved, at Kina køber flere amerikanske varer - specielt landbrugsprodukter og energi. Det satte handelsspændingerne på pause. Blot en uge efter aftalen annoncerede Trump, at USA ville lægge told på kinesiske varer, som er på den liste, der ventes offentliggjort fredag.

»Hvis USA lægger told på kinesiske varer, har Kina udtalt, at de vil trække sig fra aftalen fra den 21. maj. Og de kan meget vel i stedet føle sig tvunget til at svare igen med told på amerikanske varer for et tilsvarende beløb på 50 milliarder dollar,« skriver chefanalytikeren.

Det kan ifølge Allan von Mehren rykke stridighederne tilbage til start og give risiko for eskalering.

»Man kan nemlig ikke udelukke, at Trump vil svare igen på eventuel kinesisk told med at øge beløbet til 150 milliarder dollar,« skriver han.

Mehren konstaterer, at Danske Banks håb om en fortsat vej ned af forhandlingsstien kan vise sig at være for optimistisk. Han tilføjer, at det endnu er uvist, hvornår Trump vil melde ud, om yderligere told bliver en realitet, men henviser til, at tidligere meddelelser er kommet i løbet af eftermiddagen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen