Berlingske Business

Cepos: S scorer selvmål på skat

Det er direkte skadeligt for økonomien, hvis Socialdemokraterne får held til at hæve skatterne, mener cheføkonom i Cepos.

Det vil være yderst skadeligt for dansk økonomi, hvis Socialdemokraterne får held til at indføre en ekstra topskat på fem procent over for danskere med en årsindtægt på mere end en million kroner. Det skriver cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, i sin blog på borsen.dk

- Forslaget vil nemlig betyde, at den øverste marginalskat inklusiv afgifter rammer 70 procent Og det er skadeligt. Forskning finder, at marginalskatten har meget negative adfærdseffekter for navnlig de mest produktive danskere, skriver Mads Lundby Hansen.

Socialdemokraternes millionærskat vil ramme kernemedarbejdere i en virksomhed, ledere eller virksomhedsejere. Denne persongruppe har i høj grad mulighed for selv at bestemme, hvor mange timer de vil arbejde ekstra, om de vil arbejde for at få en bonus eller skifte til et bedre betalt arbejde.

- Det er klart, at en samlet marginalskat på 70 procent giver anledning til, at man dropper den ekstra indsats. Forslaget, der har karakter af en jantelovskat, vil dermed være en skat på alt det, vi har brug for i fremtiden, nemlig den ekstra indsats, de gode idéer og øget produktivitet. Jeg vil faktisk kalde forslaget for fremtidsfjendsk, skriver Mads Lundby Hansen.

Cheføkonomen peger på, at Socialdemokraternes forslag også strider imod den skattepolitik, der er ført siden 1982.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen