Berlingske Business

Carlsberg tager forbehold for fyringer

Bryggerigiganten har torsdag orienteret Arbejdsretten om, at konflikten kan resultere i fyringer.

Presset øges på de 130 tapperimedarbejdere på Carlsberg i Fredericia, der siden onsdag i sidste uge har nedlagt arbejdet i protest mod fire nyansatte, der har afvist at melde sig ind i fagforeningen 3F. Torsdag orienterede Carlsberg således Arbejdsretten om, at konflikten kan resultere i fyringer, fortæller kommunikationsdirektør i bryggeriselskabet Jens Bekke.

»Det er rent proceduremæssigt, at hvis man på et tidspunkt begynder at fritstille medarbejderne, så skal man på forhånd have meddelt parterne i Arbejdsretten, at det kan blive konsekvensen af det. Det er ikke ensbetydende med, at vi har besluttet noget. Det handler bare om, at vi ikke vil kunne gøre det, hvis ikke vi foretog den procedure,« fortæller Jens Bekke.

Torsdag pålagde Arbejdsretten desuden de 130 tapperimedarbejdere for anden gang et påbud om at genoptage arbejdet og idømte dem en skærpet bod på 65 kroner per time, de strejker.

»Nu er der jo igen i dag (torsdag, red.) kommet et påbud fra Arbejdsretten om, at medarbejderne skal genoptage arbejdet. 3F erkender også, at konflikten er overenskomststridig, så vi håber da, at man nu vil lytte,« siger Jens Bekke.

Også Dansk Industri (DI) opfordrer tapperimedarbejderne til at genoptage arbejdet.

»Den verserende overenskomststridige strejke på Carlsberg i Fredericia er alvorlig. Carlsberg og Carlsbergs kunder er taget som gidsler i en konflikt, som de ikke er en del af,« siger underdirektør Anders Søndergaard Larsen fra DI i en pressemeddelelse og uddyber:

»Carlsberg har reelt kun få muligheder i denne situation og har derfor taget forbehold for at stille arbejdet frit, hvis medarbejderne ikke går i arbejde igen. Det eneste, man opnår ved at fortsætte strejken, er at skade virksomheden.«

Strejken blandt de ansatte på bryggeriets afdeling i Fredericia betyder, at produktionen fortsat ligger stille, hvilket giver en reel risiko for, at bryggeriet vil løbe tør for øl og diverse læskedrikke inden for meget kort tid.

»Jo længere tid der går, jo mere kritisk bliver det,« siger kommunikationsdirektør i Carlsberg Jens Bekke.

Ledelsen på Carlsberg blander sig ikke i medarbejdernes faglige tilhørsforhold, og da konflikten ikke er mellem Carlsberg og 3F, har bryggeriselskabet ifølge Jens Bekke ikke mulighed for at forhandle.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen