Berlingske Business
BREAKINGUber bliver forbudt i London

Carlsbergs strategi ventes at vise sit værd

Carlsberg
Arkivfoto. Foto:

Carlsbergs strategi skal vise sit værd, når bryggerikoncernen onsdag offentliggør regnskab for første halvår. Det ventes den at gøre i form af stigende marginaler. Konkurrentregnskaber viser et lettere blandet billede, men dog overordnet positivt billede set med Carlsbergs briller.

Det vurderer analytiker i Sydbank Morten Imsgard over for Ritzau Finans.

Analytikere adspurgt af Ritzau Estimates venter, at omsætningen stiger til omkring 32,4 mia. kr. fra godt 31,2 mia. kr. Driftsoverskuddet før særlige poster ventes øget med omkring 500 mio. kr. til 3,9 mia. kr., og bundlinjen ventes løftet til 1988 mio. kr. fra 1867 mio. kr.

»Der er generelt positive meldinger fra konkurrenter i Europa. Både Heineken og AB-Inbev har indikeret, at det går godt i Europa, selv om der har været et svært sammenligningsgrundlag grundet EM i fodbold sidste år,« siger Morten Imsgard.

Carlsberg får bedre resultat end forventet

Billedet i Rusland er lidt mere nedslående.

I Rusland tyder konkurrentregnskaberne fra AB-InBev, Heineken og Anadolu Efes fortsat på et udfordrende forretningsklima med et faldende russisk ølmarked.

»Efes har leveret gode tal, men Efes er ikke så aggressive på priserne (har så høje priser, red.), som de andre er, og derfor har de god volumenfremgang og er ikke et særligt godt pejlemærke for, hvordan det går i Rusland,« siger han og vurderer, at prissiden vidner om et svagt marked.

Han vurderer dog, at pris/miks og udviklingen i kursen på russiske rubler i forhold til andet kvartal sidste år vil give medvind.

Mod euro er rublen blevet styrket til lidt over 67 rubler for en euro ved udgangen af andet kvartal i år fra et niveau omkring 75 rubler i andet kvartal sidste år. Mandag er kursen over 70 rubler.

Carlsberg med regnskab for de første tre måneder af 2017 Carsl

I Carlsbergs tredje region - Asien - venter Morten Imsgard, at Vietnam kan have udviklet sig positivt, mens det store kinesiske marked ventes todelt med god vækst på premiumsiden og en mindre positiv udvikling på lavprisøl.

Frasalget i Malawi og restruktureringen af den kinesiske forretning vil sænke volumensalget i regionen.

Opsummerende konstaterer han, at han ikke venter særlig vækst i Asien, et "okay" Østeuropa og lidt fremgang i Vesteuropa.

INDTJENINGSKRAFT I FOKUS

Det, som Morten Imsgard vil holde øje med og venter at se for de tre regioner og bryggerikoncernen som helhed, er indtjeningskraft.

Carlsbergs strategi med fokus på premium-produkter - værdi frem for volumen - venter Morten Imsgard vil slå i gennem i samtlige tre regioner i form af bedrede marginer.

Fadølspartiets eget badge på billedet stammer fra deres »aktivist-kit«

»Vi savner at se konkrete beviser på, at strategiplanen, Sail 22, virker. Og det skal vi helst se tegn på ved halvåret,« siger han og tilføjer:

»Marginalerne burde vise stigning i alle tre regioner. Ikke voldsomt, men fremgang.«

Det håber han også, at Carlsberg vil kommentere.

Analytikere, som har leveret estimater til Ritzau Estimates, er enige og venter marginalforbedringer i alle regioner. Marginen i Vesteuropa ses at stige til 11,5 pct. fra 10,9 pct. i første halvår sidste år. I Østeuropa venter de en margin på 16,0 pct. mod 15,9 pct. og i Asien ses den stige til 17,8 pct. fra 17,4 pct.

18BUS102600413-154054.jpg

TABEL

Analytikernes forventninger til Carlsbergs regnskab for første halvår 2017:

(e) = estimater indsamlet af Ritzau Estimates blandt op til otte analytikere.

Syv analytikere har givet en anbefaling af Carlsberg-aktien til kende. Anbefalingerne fordeler sig med fire "køb/akkumuler", en "hold/neutral" og to "sælg/reducer". Det gennemsnitlige kursmål lyder på 714 kr.

Regnskabet ventes offentliggjort onsdag den 16. august klokken 7.00.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen