Berlingske Business
17:42

Carlsberg Byens butikker advarer om spøgelsesby: »Vi går fallit på stribe«

Carlsberg Byen
Carlsberg Byen er en af de mange nye bydele, som er skudt op i København de seneste år. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen,

Så er sommerferien ved at være slut for dansk erhvervsliv. I løbet af ugen kommer otte af C20-selskaberne med regnskab.

Velkommen til ugens første nyhedsoverblik.

1
Butikkerne i Carlsberg Byen går konkurs på stribe

Ambitionerne var store i en af Københavns nyeste bydele, Carlsberg Byen. Dyre lejligheder og et hyggeligt torv skulle skabe et nyt, levende kvarter. Men for mange mindre erhvervsdrivende er Carlsberg Byen endt som et mareridt, skriver Børsen.

Flere butikker er allerede bukket under, mens andre er bange for, at de ikke kan overleve måneden ud. Der er simpelthen alt for få mennesker i Carlsberg Byen. Antallet af besøgende, turister, beboere og studerende lever slet ikke op til de høje forventninger, der er blevet sat.

Cafeen Kaffekilden var én af de første nye forretninger, der åbnede i den nye bydel.

»Min lejekontrakt med Carlsberg Byen har foreløbig kostet mig en mio. kr., og tabene fortsætter måned for måned,« siger ejeren Ibrahim Yildiz.

»Vi går fallit på stribe, hvis huslejerne ikke sættes ned, og der lempes på vilkårene,« fortsætter han.

Også i pølseforretningen Steff's Place er humøret helt i bund.

»Det går ikke godt. Jeg står over for at lukke i slutningen af måneden. Pengekassen er tom, og jeg lukker med et kæmpe underskud,« siger pølsemanden, der ikke ønsker sit navn frem.

2

Advokater slår alarm: Konkursregler giver frit lejde til fuskere

Hvis du som virksomhed har svært ved at inddrive gæld på op til 100.000 kr. fra en anden virksomhed, kan det bedre betale sig at give op end at forsøge at begære modparten konkurs.

Det råd giver advokater til mange virksomheder, der ønsker hjælp til at inddrive gæld. Hvis man som kreditor ønsker at begære en virksomhed konkurs, kræver Sø- og Handelsretten 40.000 kr. i sikkerhed. Prisen er høj og processen er besværlig, hvilket betyder, at mange virksomheder helt opgiver at få deres penge tilbage.

Den dyre og besværlige omgang kan skabe et »vildt vesten,« hvor virksomhederne vil tage alternative metoder i brug for at få deres penge tilbage. Læs mere i Berlingske Business.

Business anbefaler:

3

Ferien er slut i dansk erhvervsliv

Det har været sparsomt med nyheder fra toppen af dansk erhvervsliv henover sommeren. Det er slut nu. I løbet af den kommende uge, vil otte af C20-selskaberne præsentere regnskab. Der er blandt andet nyt fra Novo Nordisk og DONG. Her er overblikket:

  • Tirsdag: Pandora
  • Onsdag: Novo Nordisk, FLSmidth, Genmab, Lundbeck
  • Torsdag: DONG, TDC
  • Fredag: Novozymes.

4

DONG-direktør tager over efter penisvisende svensk eks-minister

Sveriges tidligere konservative finansminister Anders Borg træder tilbage som næstformand i bestyrelsen for den store svenske koncern Kinnevik. Det sker efter en skandaløs og våd fest, hvor Borg ifølge en række medier i Sverige trak sit lem frem og kaldte kvinder for horer.

Kinnevik har nu besluttet, at danske Henrik Poulsen, der er topchef i DONG Energy, skal være ny næstformand i bestyrelsen. Det skriver Svenska Dagbladet.

5

Fransk Novo-rival står på spring med prisbombe

Der kan være en grim overraskelse på vej til Novo Nordisk. Ifølge den internationale investeringsbank JP Morgan kan Novo Nordisk endnu en gang blive tvunget til at sende sine insulinpræparater på tilbud.

Det skyldes, at den franske rival Sanofi er under pres til USA og kan blive tvunget til at sænke prisen. Det kan tvinge Nvo Nordisk til at følge trop.

Læs mere i Berlingske Business.

Det skal investorerne holde øje med i dag

Seniorstrateg i Nordea, Morten Hessner, kommer her med de vigtigste ting, som investorerne bør holde øje med i dag:

  • I dag vil markederne fortsat absorbere den stærke jobrapport fra USA i fredags, som gav næring til aktiekursstigninger verden over, også i Asien i de tidligere morgentimer mandag.
  • Der er ingen afgørende nøgletal på programmet idag, men Kashkari  og Bullard, som er medlemmer af rentekomiteen i den amerikanske centralbank, holder taler i de tidlige aftentimer dansk tid (kl. 17.45 og 19.25). Talerne kan give investorerne et vigtigt indblik i Feds overvejelser om pengepolitikken i USA i den nærmeste fremtid. Vi forventer, at Fed forhøjer renten med 0,25 pct. inden årets udgang.
  • På den storpolitiske scene er det værd at holde øje med eventuelle efterdønninger efter beslutningen i weekenden i FN’s sikkerhedsråd om sanktioner mod Nordkorea.

Det sker i dag

  • Kl. 15: Den schweiziske præsident, Doris Leuthard, skal i dag mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). De skal blandt andet tale om de bilaterale forbindelser mellem Schweiz og Danmark.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder avancerer mandag med udgangspunkt i fredagens stigninger på Wall Street, hvor en stærkere end forventet vækst i julis jobskabelse og dermed stigende sandsynlighed for en gradvis udvikling hen mod Federal Reserves inflationsmål på 2 pct.

  • Nikkei 225: +0,6 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: +0,3 pct.

  • Sydkoreas Kospi: +0,5 pct.

  • China Shanghai Composite: -0,2 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen