Berlingske Business
17:43Tak for i dag

BYG: Behov for reform af erhvervsuddannelserne

Politikerne må vågne op og gøre op mod skolepraktikken i erhvervsuddannelses-systemet. For det er urimeligt, at

virksomhederne finansierer et system, der ikke fungerer - og som i hvert fald ikke skaffer den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, fastslår

Byggeriets Arbejdsgivere.



De færdiguddannede, der har været tvunget til at tage praktik på skolen, har næsten

dobbelt så stor arbejdsløshed, som de kolleger, der havde held til at finde en praktikplads.



Det viser den netop

offentliggjorte analyse fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER. Derfor må der tages politiske initiativer, som løser problemerne

med de stadig flere skolepraktikelever i det nuværende erhvervsuddannelsessystem, tordner Byggeriets Arbejdsgivere, BYG.











Står

ikke mål

Aktuelt står mere end 11.500 elever i kø til en praktikplads i en virksomhed. De er i stedet henvist til

skolepraktik. Og det har aldrig været ideen med erhvervsuddannelserne.



Som det er nu, har nogle fagområder for stor

søgning, mens andre har for lille søgning. Uden at det indtil dato har påkaldt sig så megen politisk interesse

at der har været vilje eller opbakning til at løse problemet.



Eleverne vælger i dag ofte uddannelse ud fra

mode og ikke ud fra beskæftigelsesmuligheder. Erhvervsskolerne har økonomisk interesse i at fastholde eleverne i skolepraktik,

da det giver en øget indtjening til skolen. Undersøgelsen fra AER fastslår, at udgiften til en skolepraktikelev

er 166.200 kr. pr. år mod en ordinær elev på 17.400 kr. pr. år.



- Kommunerne og staten har en interesse

i at få personer på overførselsindkomst via aktivering eller revalidering ind i en erhvervsuddannelse, så

omkostningerne til bistandshjælp eller dagpenge flyttes fra kommunen eller staten til AER. For god ordens skyld skal det oplyses,

at udgifterne til driften af AER betales af virksomhederne, argumenterer Michael H. Nielsen, afdelingsdirektør i BYG.



Det

kritiske er, at skolepraktikelever ikke får en uddannelse på niveau med den uddannelse, som elever får i et vekslende

forløb mellem virksomheds- og skoleophold.

Bedre vejledning

Samtidig er skolepraktikordningen en økonomisk

belastning for virksomhederne, da resultatet ikke står mål med indsatsen. Skolepraktikordningen finansieres af virksomhederne

via Arbejdsgivernes Elevrefusion og koster i underkanten af 900 mio. kr. årligt - 350 mio. kr. til skolepraktikuddannelsen og

550 mio. kr. til elevgodtgørelse til skolepraktikelever, påpeger BYG.



Byggeriets Arbejdsgivere støttes fuldt

ud af Dansk Handel & Service, der også mener, at det er vanvittigt, at arbejdsgiverne betaler 900 mio. kr. om året

for et system, der ikke virker. Derfor mener DHS, at der skal lægges langt mere vægt på vejledningen af de unge.











Unge

skal udfordres

- Vi kan f.eks se, at der er alt for mange unge, der søger ind på kontoruddannelsen, uagtet om der er praktikpladser,

og om der er mulighed for at få arbejde efter uddannelsen. Derfor håber vi på at få skærpet vejledningen,

så vi får bremset ensretningen. De unge skal udfordres på deres valg. De skal vide, at de uddanner sig til arbejdsløshed

- og så skal de vide, at de f.eks. i detailbranchen vil få store faglige udfordringer, der er praktikpladser og mulighed

for at få arbejde, pointerer uddannelseskonsulent i DHS Gorm Johansen.



Det vil nemlig både være til nytte

for de unge og for virksomhederne.

Politisk handling tak

I forlængelse af finanslovsaftalen for 2003 og forliget om erhvervsuddannelserne

må der tages fat på en løsning af problemet med de stadig flere skolepraktikelever, mener BYG.



- Der må

hurtigt tages fat på at ændre de grundlæggende økonomiske incitamenter, så der sikres større

sammenhæng mellem virksomhedernes behov, de unges erhvervsvalg, kvaliteten i uddannelserne samt ikke mindst økonomien,

der er forbundet med erhvervsuddannelsessystemet, siger Michael H. Nielsen og fortsætter:



- Den aktuelle situation påkalder

sig politisk handling, da virksomhederne ikke længere vil deltage i finansiering af et system, der ikke fungerer, og som tilsyneladende

tjener andre formål end at fremskaffe kvalificeret arbejdskraft.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen