Berlingske Business

Business Update: Tryg-aktien stiger i rødt marked, Seier satser på Instagram

Tryg/CEO: Er kommet rigtigt fornuftigt fra start
Foto:

God formiddag

Investorerne tager tirsdag morgen godt imod dagens tidlige regnskab fra forsikringsselskabet Tryg. Efter kort tids handel stiger aktien 1,7 pct. til 127,20 kr., skriver Ritzau Finans.

C20 Cap-indekset falder fra morgenstunden 0,8 pct. og følger dermed en negativ stemning fra USA mandag aften.

Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen har via Seier Capital skudt frisk kapital ind i det danske start-up Sponsta, der står bag en platform skræddersyet til det hurtigtvoksende sociale medie Instagram.

Møbelproducenten Fritz Hansen rejser sig efter flere år med krise og leverer det bedste resultat i selskabets 144-årige historie. Det er særligt en sult efter ikoniske møbler som 7eren og Ægget i USA og Asien, der giver penge i kassen.

Islandske Össur, der er noteret i Danmark og delvist ejet af Oticon Fonden, tager tilgengæld penge op af kassen. Selskabet køber britiske Touch Bionics og vil nu satse på at bygge avancerede armproteser, der skal være med til at løfte salget i hele selskabet. Össur betaler 255 mio. kr. for det skotske selskab.

Berlingske har mødt landbrugets førstedame Karen Hækkerup, administrerende direktør i den indflydelsesrige brancheorganisation Landbrug & Fødevarer. Og det er ikke ligefrem med den lyse pensel hun maler emd, når hun skal beskrive situationen i Europa. Et splittet Europa med flygtningekrise, terror, lukkede grænser og Storbritannien, der truer med at melde sig ud af EU. »Vi står i den værste situation, siden starten på det europæiske samarbejde,« siger hun.

Erhvervsmanden Peer Kølendorf afslørede under nylig retssag, at det var Kammeradvokaten, der rådede Skat til at udbetale 144 mio. kr. i negativ moms til handelsselskabet Comitel trods mistanke om svindel. Pengene er nu endegyldigt tabt for statskassen.

Og så kan du møde Christian Ree, der i slutningen af juni overtager direktørposten i Ree-familiens største selskab, Østergaard Biler, bedre kendt som Europcar. Med unge Ree i spidsen får biludlejningsselskabet en biltosset direktør med et stort ansvar på sine skuldre.

Et af dagens mest interessante, internationale interviews byder Bloomberg på. IMF-topchef, Christine Lagarde, fortæller i dybden om sin kamp for, at Den Internationale Valutafond skal blive bedre til at forhindre økonomiske kriser i at opstå frem for at agere brandslukker.

LED-lys er gode for elregningen, men vidste du, at lyset også kan modvirke jetlag? Flyproducenten Airbus satser på, at kampen mod jetlag kan lokke kunder til, skriver The Economist.

Dagen byder på generalforsamling i A.P. Møller Mærsk. Tidligere i dag kom forsikringskoncernen Tryg med regnskab. Læs om dagens øvrige begivenheder. 

Med ønsket om en god dag

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk

Jakob Holm

Karen Hækkerup

12BUSPeer-K-185932.jpg

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen