Berlingske Business

Business Update søndag: Sexchikane, kommafejl i HK og ledelseskrise i auktionshuset

31217

God søndag morgen og velkommen til en rundtur blandt den forgangne uges erhvervshistorier.

#metoo-bølgen skyller fortsat hen over den vestlige verden. I nogle lande som USA, Sverige og Norge raser den voldsommere end andre steder, men i denne uge blev der skruet op for fokus i Danmark. Ligestillingsminister Karen Ellemann (V) tog i Berlingske Business handsken op efter #MeToo-bevægelsen og opfordrer danske virksomheder til at bryde tabuet og tale direkte om sexchikane på arbejdspladsen og om, hvordan det undgås.

»#MeToo har skabt en virtuel demonstration mod hverdagssexisme, men jo også mod mere alvorlige seksuelle overgreb. I kølvandet på bevægelsen vil jeg i starten af det nye år tage kontakt til danske virksomheder, hvor jeg vil komme med en klar opfordring: Bryd tabuet – og tal om respekt, god tone og omgangsform,« sagde Karen Ellemann, som vil starte en kampagne med gode råd til virksomhederne.

Socialdemokratiet og Enhedslisten vil have indført et såkaldt indirekte objektivt ansvar for arbejdsgivere, når det gælder psykisk arbejdsmiljø og sexchikane. Et skærpet juridisk ansvar vil forpligte arbejdsgivere til at gøre en aktiv indsats for at forebygge sexchikane på arbejdspladsen. Socialdemokratiet vil således tvinge arbejdsgiverne til at gå en tur på virksomhedens lager og kigge efter plakater med nøgne damer og lytte efter grænseoverskridende omgangstone. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har erklæret sig villig til at diskutere forslaget om skærpet arbejdsgiveransvar på en kommende høring om sexchikane.

I fagforeningen HK har man andet at se til for tiden. Fyringen af direktøren for HKs A-kasse, Bo Gatzwiller, og næstformand Mette Kindbergs efterfølgende retræte fra alle poster - herunder posten som formand for HKs A-kasse - har skabt voldsom uro og splid i fagforeningens top.

Mandag kunne Berlingske Business fortælle, at en mail underskrevet »Sirenerne i Forbundshuset« langer hårdt ud efter ledelsen og det forløb, der fulgte fyringen af Bo Gatzwiller.

Fyringen skete officielt på grund af »manglende tillid til direktørens styring af A-kassens økonomi« på grund af fejl i prognoserne for medlemsudviklingen og i forhold til prognoserne for A-kassens udgifter til dagpengereformen. En kommafejl i en prognose skulle således have kostet dyrt. I Mette Kindbergs redegørelse lyder det, at hun »gentagne gange har sagt, at A-kassen skal regne med en tilbagegang i medlemstal på 2,6 pct. årligt.« I budgetterne er det ifølge Mette Kindbergs redegørelse dog tallet 0,26 procent, der er brugt til at beregne prognoserne.

»Sirenerne i Forbundshuset« med den anonyme mail mener imidlertid, at Bo Gatzwiller blev syndebuk for problemer andre steder i HK-huset.

HK-formand Kim Simonsen har sat alle sejl til for at finde kilden til den anonyme mail. Den allerøverste top af HK, 10-12 ledende ansatte og valgte fagforeningspolitikere, er blevet bedt om at aflevere deres computere til undersøgelse, IT-leverandøren NNIT er sat på sagen, og mailen er meldt til politiet på grund af mistanken om mulig hacking.

Fra det private erhvervsliv sluttede fredagen med et omfattende opgør i toppen af det stormomsuste auktionshus Lauritz.com. Fredag aften blev vasketøjet hængt offentligt til skue.  Tre bestyrelsesmedlemmer trækker sig således fra selskabet, og samtidig fyrer hovedejer Bengt Sundstrøm den nye direktør Erik Norberg med øjeblikkelig virkning - efter blot efter fire måneder på posten.

»Uheldigvis har vi oplevet forskelligheder i ledelsesstilen, der ikke har været mulige at overkomme. Derfor er det i den bedste interesse for Lauritz.com, at Erik Norberg forlader selskabet,« skrev bestyrelsesformand og ejer Bengt Sundström i en fondsbørsmeddelelse.

Og fra det afgående bestyrelsesmedlem Henrik Blomquist lød det:

»Jeg og de to andre bestyrelsesmedlemmer har en anden opfattelse af, hvordan selskabet skal styres og ledes, hvilket har fået os til i dag at forlade ledelsen med øjeblikkelig virkning«.

Lauritz.com bliver uden tvivl en af den kommende uges store erhvervshistorier.

Og forsikringsselskaberne Tryg og Alka vil helt sikkert også komme i vælten. I går kunne vi fortælle, at Tryg og Alka her i weekenden forhandler om Trygs overtagelse af Alka for et beløb på omkring seks milliarder kr. Men allerede fredag kom det frem, at der er uenighed i Alkas ejerkreds om et salg af »arbejdernes forsikringsselskab«. Formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet, Max Meyer, udtalte således, at Alka ikke skal sælges »for ussel mammon«.

Tryg og Alka arbejder efter Berlingske Business' oplysninger på at kunne præsentere en handel mandag. Indtil da kan vi anbefale at høre og læse om vores nye podcast-serier. F.eks. »Hjørnekontoret« hvor Thornico-topchef og investor Christian Stadil bl.a. fortæller om det at drive forretning sammen med sin far - og giver svaret på om »karma-filosofien« egentlig er alle mediestormene værd.

Og så har vi podcast-serien »Dine Penge«, hvor boligøkonomen Curt Liliegreen denne gang giver gode råd til førtegangskøberne af ejerboliger, og hvor den  33-årige serieiværksætter Mads Faurholt, fortæller om sin bedste privatøkonomiske beslutning.

Fortsat god søndag og læselyst

Sonny Wichmann, jourhavende på business.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen