Berlingske Business

Business Update søndag: Revolutioner i Skat og Coop

Aaa

Godmorgen

Det blev en uge i Skats tegn, hvor de svimlende milliardtab bare fortsætter med at stige. Men det blev også ugen, hvor genopretningen af Skat for alvor blev konkret. Det begyndte med nyheden om, at Skats topchef Jesper Rønnow Simonsen mister sit job. Manden med de ni liv kunne ikke længere stå for presset fra politikere og befolkning.

Organisationen Skat står over for omfattende forandringer med en række nye selvstændige styrelser for blandt andet ejendomsvurderinger og inddrivelse. Til formålet vil regeringen tilføre Skat omkring syv milliarder kr., hvilket i sig selv er historisk.

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at alt ikke er fryd og gammen i Novo Nordisk for tiden, så blev den sidste tvivl manet i jorden fredag, hvor det kom frem, at medicinalgiganten indfører øjeblikkeligt ansættelsesstop i Danmark. Antallet af med ansatte i Danmark er ellers over de seneste år vokset med næsten 4.000.

Mens det med ét er blevet noget sværere at få foden inden for hos Novo, så tegner Jakob Riis' Novo-karriere ganske fint. Selskabet har nemlig tilsyneladende brudt en vækstmur på det kinesiske marked og slår overraskende sin franske ærkerival Sanofi. Vendepunktet styrker Jakob Riis’ kandidatur til at overtage tronen i Novo efter Lars Rebien Sørensen, vurderer både analytiker og headhunter.

En af ugens mest læste historier var den grumme historie om, at danske børn har udsigt til at blive fattigere end deres forældre. I 200 år har vi ellers været vant til, at den unge generation hele tiden får en bedre levestandard end forældrene. Men hvis vi ikke får mere gang i vores produktivitet, vil det ikke være tilfældet i fremtiden, viser nye analyse af dansk økonomi. Det skal der være fokus på i regeringens kommende 2025-plan, fremhæver flere økonomer.

DSB ville ikke stå tilbage for Skat og leverede også en uge til glemmebogen. Først kom endnu et rædselsregnskab. I samme moment afskrev man endegyldigt de skandaleramte IC4-tog. Kunderne var heller ikke glade. Og som om det ikke var nok, så må DSB se sig udsat for busruption.

Dagligvaregiganten Coop var også i humør til sensommer-oprydning. Topchef Peter Høgsted gav fredag morgen Coops knap 40.000 medarbejderne besked om omfattende organisationsforandringer, der blandt andet betyder, at supermarkedskæderne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen bliver lagt sammen på Coops indre linjer. De tre kæder Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen skal arbejde tættere sammen, end de hidtil har gjort.

Med ønsket om en fortsat god søndag

Jesper Woldenhof

Jourhavende, Business.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen