Berlingske Business

Business Update Søndag: Novo slået af fransk ærkerival

Novo Nordisk præsenterer årsregnskab torsdag
(ARKIV) Årsregnskab i Novo Nordisk med Lars Fruergaard Jørgensen, Mads Krogsgaard Thomsen og Jesper Brandgaard den 2. februar 2017. Novo Nordisk A/S kommer torsdag den 1. februar 2018 med årsregnskab.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, om ugen der gik i dansk erhvervsliv.

Godmorgen

Det søndag, og du får her et hurtigt overblik over ugen, der gik, i dansk erhvervsliv.

Ugen var ikke mange timer gammel, da de første gule breaking news-bjælker lyste hos de danske erhvervsmedier.

Efter flere ugers spekulationer stod det mandag morgen klart, at Novo Nordisk har tabt spillet om det eftertragtede belgiske biotekselskab Ablynx.

Det danske selskab havde ellers lagt et købstilbud på 19 milliarder kroner, men det blev fejet af banen af Novos franske ærkerival, Sanofi, der mandag lagde ti milliarder kroner oveni, hvilket fik det belgiske selskab til at overgive sig.

Torsdag var den danske medicinalgigant igen i spalterne, da topchef Lars Fruergaard Jørgensen præsenterede Novos årsregnskab.

Novo er presset af den svækkede amerikanske dollar – så presset at den danske diabeteskæmpe forventer tilbagegang, når man måler i danske kroner.

Det betyder med andre ord, at en lav dollarkurs kommer til at æde hele Novos indtjeningsvækst for det kommende år. Den drilske dollar vil helt præcist koste det danske medicinalselskab syv procentpoint på omsætningen og hele ti procentpoint på driftsindtjeningen målt i danske kroner.

Der var også personalenyt fra Novo. Efter 17 år som finansdirektør forlader Jesper Brandgaard sin stilling og drager i stedet ud på en hæsblæsende opkøbsjagt. Hans nye mission bliver at sikre, at Novos mest lukrative forretningsben – den biofarmaceutiske division – kommer fri af en nedtur, der allerede om få år vil koste milliarder på bundlinjen. Han stopper som finans­direktør i midten af denne måned og overlader posten til Karsten Munk Knudsen, der har været i Novo Nordisk siden 2009.

TDC sluger TV3 og gør klar til navneskifte

Fra et opkøb der mislykkedes til en fusion, der i den grad lykkedes. TDC køber den nordiske mediekoncern MTG, der bl.a. står bag Viasat-kanalerne, i en handel til 15 milliarder kroner. Det meldte TDC ud torsdag. Fusionen sker for at få vendt udviklingen, hvor TV-kunderne i stor stil forlader TDC-koncernen. Den sammenlagte virksomhed får nyt navn og brand.

Det betyder, at YouSee, Norges næststørste kabel-TV-selskab Get – som TDC ejer – samt Viasat, TV3 og Viaplay samles under én hat med TDCs koncernchef, Pernille Erenbjerg, som samlet topchef. Anders Jensen fra MTG Nordics – som selv er tidligere TDC-direktør – bliver vicekoncernchef.

»Vi vil få mulighed for at tilbyde nordiske forbrugere endnu mere attraktivt indhold og skabe den næste generation af underholdningsprodukter. Selskabet vil være det første af sin slags i Europa«, siger Pernille Erenbjerg.

Danske Bank forkæler aktionærerne

Fredag præsenterede Danske Bank årsregnskab, og de stærke takter fra de foregående år fortsatte. 900 mia. kroner ryger direkte ned på bundlinjen og årsregnskabet viser en pæn fremgang i visse af indtægterne, mens omkostningerne er stagneret. Det får banken til at skrue op for forkælelsen af aktionærerne.

Udbyttet bliver på ti kroner per aktie, hvilket svarer til 9,4 mia. kroner, mens der iværksættes et aktietilbagekøb på 10 mia. kroner. Derudover vælger banken også at sætte barren endnu højere fremadrettet. Man vil fremover udbetale 40-60 procent af overskuddet i udbytte mod tidligere 40-50 procent.

Topchef Thomas Borgen kunne også fortælle, at Danske Bank rykker teltpælene op og flytter hovedsædet fra Holmens Kanal til et nyopført domicil ved Københavns Hovedbanegård. Det nye domicil skal efter planen stå klar i 2023.

Jackpot til Nets-bossen

To der givetvis har haft en særligt sjov weekend er Nets-topchefen Bo Nilsson og hans finansdirektør Klaus Pedersen. I forbindelse med afnoteringen af Nets har de to sammen med bestyrelsesmedlem Jeff Gravenhorst, der også er topchef i ISS, fredag solgt aktier til kapitalfonden Hellman & Friedman for tilsammen 600 mio. kr., fremgår det af en indberetning til Finanstilsynet.

Heraf går langt størstedelen til Bo Nilsson. Han hiver alene cirka 480 mio. kr. ind på salget til Hellman & Friedman. Dertil skal lægges næsten 150 mio. kr., som han fik ind ved at sælge 25 pct. af sine aktier, da Nets blev børsnoteret i efteråret 2016.

Ledelsen sælger aktierne i forbindelse med, at Hellman & Friedman i oktober kom med et købstilbud på det børsnoterede selskab. 94 procent af aktiekapitalen i Nets har sagt ja tak til at sælge, så nu afnoteres selskabet, der ejer Dankortet.

Der er intet der tyder på, at næste uge bliver mindre begivenhedsrig. Ugen byder på regnskaber fra blandt andre Vestas, Lundbeck, Carlsberg og A.P. Møller – Mærsk.

Indtil da, god søndag.

Andreas Lønstrup, nyhedsredaktør på Berlingske Business.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen