Berlingske Business

Business Update søndag: Mærsk vil være transportens Amazon

Containerfragt sikrer smalt transportoverskud hos Mærsk
Foto:

God søndag morgen og velkommen til et tilbageblik på ugens store erhvervsnyheder.

A. P. Møller - Mærsk tegnede sig i denne uge for en af de største nyheder i virksomhedens 114 år lange historie. Ikke siden Mærsk gik ind i containerbranchen, har Danmarks største virksomhed satset på noget så stort, som da virksomheden tirsdag annoncerede, at man går sammen med den amerikanske IT-gigant IBM om at sætte sig på verdenshandelen gennem en dominerende platform for transportbranchen. Nogenlunde ligesom Amazon har gjort det med detailhandel på nettet.

Mærsks og IBMs fælles nye system skal fjerne en lang række af de overflødige omkostninger, som længe har plaget shippingindustrien. Og potentialet er stort: Hvert år bliver der globalt fragtet varer for 24.500 milliarder kroner. Af dem står shippingindustrien for 80 pct. Men den store udfordring er, at op mod 20 pct. af omkostningerne til at fragte en vare bliver brugt på stempler, underskrifter, skriftlig kommunikation og alt muligt andet, som ikke har noget med selve transporten af varen at gøre. Det vil det dansk-amerikanske joint venture gøre op med.

Det er ikke helt tilfældigt, at det er Mærsk og IBM, der går sammen. Mærsk Mc-Kinney Møller var gode venner med Thomas Watson Jr., som var søn af IBMs grundlægger, og den gamle reder sat i mange år i IBMs bestyrelse.

Men ellers var ugen præget af bitcoin og de andre kryptovalutaer, som kan give enhver rutsjebane-bestyrer mindreværdskomplekser. Bitcoin, som kort før jul røg op over 18.000 dollar i værdi, var i denne uge nede under 10.000 dollar. Og de voldsomme udsving skyldes ikke bare de almindelige markedskræfter. Vi kunne således beskrive, hvordan en gruppe af kryptohajer har slået sig sammen i en gruppe ved navn »Pump'n'Pump« som excellerer i koordinerede aktioner, hvor de sammen på meget kort tid handler en kryptovaluta over tusind procent op i pris for så at sælge ud samtidig med stor profit på bekostning af uvidende investorer, som er hoppet med på vognen lokket af de vilde prisstigninger.

Det er dog ikke altid, at der er fælles fodslag i gruppen, for mandag aften var der nogle i gruppen, som ikke kunne vente på brandudsalget og solgte ud før tid med det resultat, at andre af gruppens medlemmer blev snydt.

Hvis der havde været tale om aktier, eller andre regulerede aktiver, havde der været tale om grov kursmanipulation. Men med kryptovalutaerne er der ingen regulering. Juridisk set kan der muligvis være tale om en form for bedrageri. Spørgsmålene er så bare: Hvem handler, og hvor er de?

I den etablerede del af erhvervslivet var Lyngby Boldklub den store taber. Klubben bløder penge og sponsorerne trækker sig på grund af usikkerheden omkring klubejeren, Hellerup Finans, som er på randen af konkurs og derfor ikke kan understøtte boldklubben. Eneste håb for klubben er, at der melder sig en køber, og om det var et udtryk for desperation eller hvad, så satte manden bag Hellerup Finans, Torben Jensen, torsdag Lyngby Boldklub til salg i en email til Berlingske Business.

»Det kræver en hurtig reaktion for at sikre klubbens eksistens - vi håber derfor, at alle med interesse for at overtage aktieposten vil henvende sig til Torben Jensen på tj@hellerupfinans.dk,« lød appellen i mailen.

Det er helt sikkert ikke det sidste, vi har hørt til Lyngby Boldklub, kryptovalutaer og Mærsk, så følg med på business.dk i næste uge.

God dag og god læselyst

Sonny Wichmann, jourhavende på business.dk

 

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen