Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Business Update søndag: Kåre-effekten, Coops omvandrende missil og Mærsks forhold til skattely

business søndag

Det har været endnu en begivenhedsrig uge i dansk erhvervsliv, og Berlingske Business vil her i kort form, klæde dig på med et oprids af de væsentligste begivenheder fra ugens løb.

Godmorgen

Vi begynder denne uges rundtur i dansk erhvervsliv med et verbalt slagsmål.

Coops topchef, Peter Høgsted, har i den grad været i bokseringen i denne uge. Handskerne var taget af, og der blev ikke lagt fingre imellem i en hård kritik af fødevareministeren Esben Lunde Larsen, som Høgsted mener mangler format. Den verbale mavepuster kommer i kølvandet på en beslutning fra ministeren om at lancere et dyrevelfærdsmærke uden om Coop. Men Peter Høgsted har også selv stået for skud i denne uge. Mishaget ulmer nemlig ude hos de selvstændige brugs­foreninger, hvor flere erklærer sig utilfredse med topchefen, der beskrives som »et omvandrende missil«.

I eksklusivt interview med Berlingske Business forklarer A.P. Møller Mærsk, hvordan koncernen benytter lande med lav skat. Med flere end 60 offshore-selskaber er Mærsk den danske koncern, der ejer flest selskaber i skattely, viser en undersøgelse. Mærsks head of group tax, Clive Baxter, giver for første gang indblik i, hvorfor koncernen placerer selskaber i skattely som Bermuda og Panama, hvordan Mærsk opererer selskaberne, og hvor skatten betales.

Og så til en af de mest omdiskuterede børsnoteringer i Danmark. Nu står det klart, at DONG vil på børsen til sommer. Det meddelte selskabet torsdag. Den danske stat vil fortsat bevare kontrollen med selskabet med en ejerandel på 50,1 pct. Samlet forventes det at 15 pct. af DONG kan handles. Selskabet bliver ikke selv tilført ny aktiekapital og udsteder dermed ikke nye aktier. Børsnoteringen kan gå hen at blive en særdeles god forretning for bankerne bag børsnoteringen, der skruer forventningerne højt op til, hvor meget ejerne heriblandt Goldman Sachs kan få for den danske energikoncern. Indtil nu har der kun været gættet på, hvor meget DONG er værd, men nu kan Berlingske afsløre, hvad bankkonsortiet bag børsnoteringen forsøger at få for det danske selskab.

Det var også i denne uge, at nye vinde blæste over den såkaldte grønne omstilling. Den omdiskuterede PSO-afgift, som EU-Kommissionen har underkendt, skal nemlig afskaffes. De nye vinde blæser i samme omgang kommende vindmølleprojekter omkuld. For at lukke det hul, afskaffelsen af PSO-afgiften giver i statskassen, vil regeringen nemlig nu droppe de kystnære havvindmøller.

Selvom det lakker mod ende for regnskabssæsonen i denne omgang, bød ugen på få, men ikke uvæsentlige regnskaber. Lundbeck leverede et imponerende 1. kvartalsregnskab med fremgang og hele linjen, som i den grad slog analytikernes forventninger, hvilket aktionærerne kvitterede for med en markant aktiestigning. Kåre Schultz’ første år som topchef i medicinalselskabet Lundbeck har dermed været én lang sejrsrunde, og der bliveer talt om Kåre-effekten.

Knap så meget at juble for, var der i Carlsbergs regnskab for samme kvartal, men det var dog ikke uden lyspunkter. En træg udvikling i Europa blev opvejet af vækst i henholdsvis Asien og Rusland. Særligt har Rusland været den ømme tå i en årrække, men i dette kvartal, kunne bryggeriet se en vækst på hele 20 pct. Kvalerne i det store land mod Øst er dog slet ikke forbi, forklarer Carlsbergs topchef i et interview med Berlingske Business.

Onsdag bød på en opsigtsvækkende dom i Højesteret. Finanskoncernen Nykredit  tabt et afgørende slag i Højesteret om andelsforeningen Duegårdens ret til at gå konkurs. Det efterlader formentlig finanskæmpen med et tab på et trecifret million­beløb og åbner døren for flere konkurser blandt nødlidende andelsfore­ninger.

En anden dom, der trak overskrefter var den der faldt fredag eftermiddag i Københavns Byret. Her blev Ekstra Bladet dømt til at betale de to tidligere søfolk Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn 300.000 kroner hver for at krænke privatlivets fred, mens de sad som gidsler i Somalia.Trods dommen vil chefredaktør Poul Madsen gøre det igen. »Folk kan regne med os,« siger han.

Med ønsket om en god søndag

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk

 

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen