Berlingske Business

Business Update Søndag: Danske Bank hjalp lyssky kunder med at skjule mulig hvidvask

Danske Bank sigtes for hvidvask i Frankrig Danske Bank kommer to
Arkivfoto af Danske Banks hovedsæde på Kgs Nytorv i København. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2013). Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, om ugen der gik i dansk erhvervsliv.

Godmorgen og velkommen til en hurtig overflyvning af de vigtigste historier fra ugen der gik i dansk erhvervsliv. Det blev en uge, hvor Danske Bank stjal spotlyset på både godt og ondt.

Berlingske Business har i flere måneder afdækket, hvordan pengeoverførsler for milliarder af kroner er flydt til og fra fire konti i Danske Banks filial i Estland mellem 2012 og 2014 i direkte strid med hvidvaskreglerne.

Danske Banks topchef, Thomas Borgen, har hidtil blot erkendt, at den estiske filial dengang ikke havde tilstrækkeligt styr på hvidvaskkontrollen, og derfor kunne man ikke udelukke at være blevet »misbrugt« til hvidvask. Men Thomas Borgen har erklæret, at »ingenting tyder på«, at bankens ansatte har været vidende om eller hjulpet til med ulovlighederne..

Onsdag kunne Berlingske Business dog bringe en historie, der sår kraftig tvivl om den forklaring.

Et internt brev, som Berlingske er kommet i besiddelse af, viser nemlig, at ansatte i Danske Bank aktivt hjalp lyssky kunder med at skjule sig for myndighederne, og det beviser ifølge kritikere, at Danske Bank brød reglerne med åbne øjne.

Rent finansielt ser hvidvasksagerne dog ud til at prelle af på banken. Torsdag kom Danske Bank med regnskab for tredje kvartal af 2017, og her præsenterede topchef Thomas F. Borgen et overskud på 4,9 mia. kr. efter skat, hvilket var 200 mio. kr. bedre, end analytikerne på forhånd havde ventet. Det er tredje gang på et år, at banken opjusterer sine forventninger, og banken venter nu et nettoresultat i niveauet 19 til 21 mia. kr. for 2017.

Også de to C20-giganter Novo Nordisk og Carlsberg benyttede deres rapport for tredje kvartal til at opjustere i den forgangne uge.

Novo venter nu en stigning i resultatet af selskabets primære drift på mellem 3 og 6 pct. mod et tidligere interval, der svingede hele vejen fra 1 til 5 pct. I årets tredje kvartal tjente Novo Nordisk næsten 10 milliarder kroner.

I Carlsberg virker topchef Cees 't Harts spareplaner så godt, at bryggeriledelsen opjusterer sine forventninger til hele 2017 et nøk. Tidligere forventede ledelsen en fremgang i driftsindtjeningen på omkring fem procent. Nu venter ledelsen en vækst på syv-otte procent. Det sker, selv om omsætningen i tredje kvartal faktisk bakker med en procent til 16,7 milliarder kroner.

Fredag landede lidt af en nyhedsbombe, da Nykredit meldte ud, at en investorkreds har lagt et tilbud på dele af Nykredit, og at finanskæmpen nu genovervejer den børsnotering, der ellers har været på tegnebrættet siden februar 2016. Beslutningen om at bringe finanskoncernen på børsen har lige siden mødt kritik fra kunder, medlemmer, og eksperter.

Der er ikke noget, der tyder på, at næste uge bliver mindre begivenhedsrig. Regnskabssæsonen fortsætter med tredjekvartalsrapporter fra blandt andre A.P. Møller – Mærsk, Lundbeck og Nets.

Indtil da - fortsat god søndag.

Mvh.

Andreas Lønstrup, nyhedsredaktør på Berlingske Business.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen