Berlingske Business
13:24Dybvad: Samhandel og europæisk samarbejde er presset

Business Update Søndag: Da milliarder strømmede gennem Danske Bank og ned i lommen på et diktatur

ESTONIA-AZERBAIJAN-POLITICS-BANKING-CORRUPTION
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, om ugen der gik i dansk erhvervsliv.

Så er det igen blevet søndag og tid til at kigge tilbage på en uge, der var fyldt med både omfattende hvidvaskning, nye hovedsæder og en iværksætterkonkurrence.

Vi starter overblikket med en gennemgang af ugen største historie. Mandag kunne Berlingske Business nemlig afsløre, hvordan diktaturet i Aserbajdsjan har sendt mere end 18 milliarder kroner gennem fire konti i Danske Bank i årene 2012- 2014. Det er en kompliceret sag, du nemt kan miste overblikket over, så her følger en hurtig overflyvning:

  • I alt er der fra 2012 til 2014 rullet 18 milliarder kroner gennem fire konti, som tilhører selskaber, der alle har adresse i Aserbajdsjans hovedstad, Baku. Flere af de store beløb kommer direkte fra regimet – blandt andet Aserbajdsjans forsvarsministerium. Det viser omfattende datamateriale fra Danske Banks estiske filial, som Berlingske er kommet i besiddelse af.
  • Fra de fire konti er pengene blandt andet blevet overført til magtfulde politikere, højtstående embedsmænd og mediefolk i hele verden. De er altså blevet brugt til at fremme Aserbajdsjans omdømme internationalt.
  • Hvidvaskningsafsløringerne har allerede fået store konsekvenser rundt om i hele Europa. Både britiske direktører og en slovensk præsidentkandidat har måttet trække sig tilbage, fordi afsløringerne har vist, at de har modtaget flere af de mange penge. Både Danmark og Bulgarien har igangsat officielle undersøgelser af sagen.
  • Danske Bank erkender deres ansvar og beklager, at de ikke har haft styr på hvidvaskningsreglerne. Sagen er »desværre endnu et eksempel på, at vi i den her periode ikke har været gode nok til at forhindre, at vi kunne blive misbrugt til hvidvask og andre ulovlige aktiviteter i vores estiske filial,« siger Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed. Eksperter vurderer, at banken ved at undlade at gribe ind over for de højst mistænkelige transaktioner har brudt groft med de internationale hvidvaskregler.
  • Regimet i Aserbajdsjan afviser dog blankt kritikken. »Vi understreger endnu engang, at OCCRPs beskyldninger af natur er fordomsfulde, grundløse og provokerende og danner grundlag for en del af en beskidt smædekampagne organiseret af velkendte grupper mod Aserbajdsjan,« lyder det fra Ali Hasanov, der er talsmand for landets præsident, Ilham Alijev.

Men ugen handlede også om andet end tvivlsomme pengeoverførsler. Onsdag meddelte Nordea nemlig, at de vil flytte selskabets hovedsæde fra Sverige til Finland. »Vi ser flytningen som et vigtigt strategisk skridt hen imod at sikre Nordea de samme vilkår som sine europæiske konkurrenter,« udtalte Björn Wahlroos, bestyrelsesformand i Nordea, i en fondsbørsmeddelelse. Beslutningen kommer, efter Nordea gennem længere tid har truet med at flytte sit hovedsæde, fordi den svenske regering lægger op til, at landets banker skal betale endnu mere ind til den såkaldte resolutionsreserve. Det har efterfølgende fået de svenske kunder til at reagerer kraftigt. Allerede torsdag formiddag havde kunder med boliglån for omtrent 850 millioner danske kroner ansøgt om at flytte fra Nordea til en anden bank. Storbanken meddeler, at de regner med, at flytningen vil finde sted i andet halvår 2018.

Og det er ikke kun Nordea, der har skuffet i denne uge. Tirsdag aflagde Lego for første gang i 13 år et regnskab med faldende omsætning. Med en omsætning i de første seks måneder af 2017 på 14,9 milliarder kroner, går salget fem procent tilbage sammenlignet med første halvår 2016. Det skuffende resultat betyder, at Lego fyrer 1400 medarbejdere, hvilket svarer til otte procent af medarbejderstaben. »Vi er meget kede af at skulle lave ændringer, der kan påvirke mange af vore medarbejderes liv. Alle Lego-kolleger er utroligt passionerede i deres arbejde hver eneste dag, og det er vi dybt taknemmelige for. Desværre er det bydende nødvendigt for os at træffe disse svære beslutninger,« siger formand for Lego Koncernens bestyrelse, Jørgen Vig Knudstorp.

Torsdag havde Berlingske Business desuden nyt om den planlagte børsnotering af realkreditkæmpe Nykredit. Børsnoteringen i foråret 2018 bliver nemlig formentlig væsentlig højere end først antaget og kan nå op på en markedsværdi på 75 mia. kr. og måske helt op mod 80 mia. kr. Det viser oplysninger, Berlingske er kommet i besiddelse af efter møder mellem flere investeringsbanker og ledelsen i Nykredit. Det sker bl.a. fordi notering vækker stor interesser i Danmark og udlandet, hvor både Danske Bank, Nordea og den amerikanske investeringsbank J.P. Morgan har fået travlt.

Endelig runder vi denne uges opdatering af med en invitation til, at du skal give os den mest geniale, skøre eller gedigne ide, du har liggende i skrivebordsskuffen. Onsdag lancerede Berlingske Business nemlig iværksætterkonkurrencen Business Boost. Det har vi gjort, fordi danskerne er fulde af gode ideer, fordi Danmark har brug for de nye virksomheder, og fordi iværksætterkulturen i højere grad skal vinde frem. Tror du nok på din idé, så kan Business Boost 2017 være din vej videre. Her får du chancen for at vinde én af de 10 eftertragtede Business Boost-pakker og blive kåret som vinder ved Berlingske Business Boost 2017. Læs meget mere om konkurrencen, og hvordan du tilmelder dig lige her.

Og så er der vist ikke mere tilbage, end at ønske dig en rigtig god søndag. Vi vender stærkt tilbage mandag med mange flere historier om dansk erhvervsliv.

Emma Bech, journalist og jourhavende Berlingske Business.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen