Berlingske Business
08:44Officielt: Nets' bestyrelse anbefaler at sige ja til købstilbud

Business Update søndag: Britisk begmand, bestikkelse og borgerløn

BRITAIN-ELECTION/
Theresa May-maske dagen derpå Foto:

God søndag morgen og velkommen til et tilbageblik på nyhederne i en kort uge for erhvervsdanmark.

Ugens største nyhed faldt fredag morgen, da det stod klart, at den britiske premierminister Theresa May har skudt sig selv eftertrykkeligt i foden. Hun udskrev parlamentsvalg for at sikre sig et stærkere mandat i Brexit-forhandlingerne med EU, og for at styrke sin egen position i det konservative parti og for at lamme modstanderen i Labour, Jeremy Corbyn. Men det gik som bekendt stik modsat ved torsdagens valg. De konservative tabte flertallet i Underhuset, og May vil nu prøve at regere i en skrøbelig alliance med unionisterne i Nordirland. Aktiemarkederne reagerede neutralt på den kaotiske situation i Storbritannien, men for det britiske pund blev det til en endnu en svækkelse til skade for blandt andet dansk eksport - men også til glæde for rejselystne danskere med forkærlighed for England.

Og danskerne er begyndt at bruge flere penge. Det gælder i hele landet, men det er mest i de egne, hvor beskæftigelsen og boligejernes friværdi er steget mest, at indkøbskurvene bugner. En større analyse fra Danske Bank viser for eksempel, at privatforbruget i Gentofte i gennemsnit var 1.600 kr. højere pr. måned pr. indbygger i 1. halvår 2016 målt i forhold til 1. halvår 2014.

Efter flere års stagnerende privatforbrug kunne de danske detailhandlere da også konstatere en lille fremgang i omsætningen sidste år. Men kunderne bruger flere og flere penge andre steder end i traditionelle butikker, og det ændrede forbrugsmønster er en bombe under den etablerede detailsektor.

De velstillede danskere kan se frem til at få endnu mere til privatforbrug, hvis det står til det nye parti, Nye Borgerlige. Med Pernille Vermund i spidsen foreslår partiet, at velfærdsystemet bliver genstartet ved at en række offentlige ydelser såsom kontanthjælp, boligsikring, sygedagpenge og SU bliver erstattet af én kontant basisydelse på 6.000 kr. om måneden. Systemet vil som sagt komme de velstillede til hjælp, men kontanthjælpsmodtagere og efterlønner vil få en gevaldig økonomisk øretæve. Eksperter vurderer, at forslaget vil sende dansk økonomi ud på et noget ukendt territorium, og eftersom Nye Borgerlige ikke engang er repræsenteret i folketinget - endnu - er der lang vej igen for Pernille Vermund & Co. Men læs alligevel forslaget som er et interessant indspark i den verserende debat om borgerløn.

Ugens mest farverige erhvervshistorie bragte vi torsdag, hvor to bestikkelsestiltalte politifolk gav deres version af en højst usædvanlig sag efter danske forhold. De to politimænd blev i april tiltalt for at have taget imod bestikkelse fra milliardæren Karsten Ree i form af ophold på Rees Karen Blixen Camp i Kenya og et hotelophold på Blue Beach Resort på Zanzibar i Tanzania. Sagen kommer for retten i august, men nu har de to talt anonymt ud om, hvordan en cocktail af en kendt ven, en frygt for døden, og en god film ender med en alvorlig bestikkelsessag.

Fra den grå zone kan det også anbefales at læse om, hvordan sanktionerne hagler ned over direktører og bestyrelsesmedlemmer, der fifler med moms, skat og bogføring i stor stil. Antallet af personer, der fradømmes retten til at drive virksomhed, er eksploderet, siden ordningen blev indført i 2014. Alene Sø-og Handelsretten i København venter at idømme 600 tidligere ledelsesmedlemmer konkurskarantæne inden udgangen af 2017. Og det er en mangedobling i forhold til det forventede, da et bredt flertal i Folketinget vedtog ordningen.

God søndag og god læselyst

Sonny Wichmann, jourhavende på business.dk

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen