Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Busines Update Søndag: Slagside til ikonerne og medvind til iværksætterne

2310for

God morgen. Efterårsferien lakker mod enden, og det er tid til at læse eller genlæse nogle af de erhvervshistorier, som ugen trods alt bød på.

Fra det veletablerede erhvervsliv var nyhederne knap så positive. Allerede sidste weekend kom Mærsk i modvind, da koncernen blev beskyldt for - via en mellemmand - at have fået ophugget skibe på strande i Indien og Bangladesh under stærkt kritisable forhold. Storbanken Nordea har efter medierapporterne om ophugningen intensiveret dialogen med Maersk Line. Diplomatisk sagt mener Nordeas chef for ansvarlige investeringer, at Mærsk burde kunne gøre det bedre. Mindre diplomatisk er vores erhvervsredaktør Peter Suppli Benson, der i sin blog efterlyser »en voksen« i Mærsks ledelse.

Den danske børsdarling Novo Nordisk har i den senere tid været ramt af en stribe dårlige nyheder, der har sendt aktien ud i et veritabelt styrtdyk. I den forløbne uge kom der endnu et bump på vejen. Midt i en galopperende priskrig på det vigtige amerikanske insulinmarked kunne Berlingske Business afsløre, at Novo Nordisk i al hemmelighed har betalt en konkurrent for at sænke den juridiske sabel i et langvarigt patentslagsmål om et blødermiddel, som Novo stod til at tabe.

The Safe Way or No Way. Det er DONG Energys mantra, når det danske energi­selskab producerer vindmøllestrøm, pumper olie op eller starter sine kraftværker. Virksomheden tager de seks ord ganske alvorligt, og besøgende hos DONG i Gentofte får besked på altid at have den ene hånd på trappernes gelænder, så de ikke falder på vej mellem etagerne. Men på oliefeltet Ula i den norske del af Nordsøen, som DONG ejer 20 procent af, ser sikkerhedssituationen noget anderledes ud. Ula-feltet har gang på gang fået påbud på grund af sikkerheds- og miljø­problemer. Det seneste kontrolbesøg afslørede fejl på et område, der har været kilde til alvorlige personulykker.

Så har der anderledes været mere at glæde sig over hos den nyere generation af danske virksomheder.

Den danske kok og forretningsmand Claus Meyers nye foodhall på den ikoniske Grand Central Terminal i New York  er således i denne uge blevet skamrost af  i New York Times' indflydelsesrige madanmelder, der kalder stedet for Nirvana og er himmelfalden over simpel dansk husmandskost såsom øllebrød. »Hvordan kan en simpel skål grød være så mangfoldig? Hvordan kan den være så betagende?,« spurgte anmelderen henrykt.

Og også en anden dansk madiværksætter kunne servere en succeshistorie i den forgangne uge. Sticks'n'Sushi med Kim Rahbek i spidsen oplever vild fremgang med sine restauranter i blandt andet London, og kæden har massive vækstplaner, der blandt andet tæller restaurantåbninger i Tysklands hovedstad, Berlin, og Tivoli herhjemme.

Giver d'herrer Meyer og Rahbek nogle læsere iværksætterdrømme, så var efterårsferieugen også ugen, hvor Berlingske Business kunne præsentere sin helt nye serie »Succes Kriteriet«, hvor du over 10 podcasts får indsigt i, hvordan drømme og ambitioner kan forvandles til succes. »Succes Kriteriet« har Ane Cortzen som vært, og podcasten udgives af Berlingske Business i samarbejde med Nordea. Lyt her til første afsnit i serien.

Fra den helt nye digitale industri havde vi i den forløbne uge et par vildt fascinerende historier. Blandt andet om den 25-årige Rasmus Filipsen, som under navnet MiSeRy, har skabt sig en karriere som professionel e-spiller af computerspillet Dota. Læs hvordan man kan tjene millioner af kroner på at spille i en sportsgren, der tiltrækker tusindvis af tilskuere.

Men den digitale verden er langt fra altid underholdende. Et hemmeligt sted i Europa sidder de to hackere »Insider« og »p0sEid0n«. Til sammen udgør de hackergruppen »Vendetta Brothers«, der har hacket sig vej til flere hundrede danskeres bankoplysninger og flere tusinde kreditkort på verdensplan. Læs om en lysky branche, der bliver mere og mere professionel og forretningsdrevet.

God søndag og god læselyst

Sonny Wichmann, jourhavende business.dk

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen