Berlingske Business

BUPL og KL indgår pædagog-aftale i skyggen af lærerkonflikt

De omkring 15.000 pædagoger, der arbejder i folkeskolen har fået en ny arbejdstidsaftale. KL er tilfreds, og rammerne taget i betragtning er pædagogernes formand det også.

De pædagoger, der arbejder i folkeskolen, har tirsdag undgået en konflikt med Kommunernes Landsforening, KL. Tirsdag forhandlede pædagogernes fagforening, BUPL, og KL nemlig en ny aftale om arbejdstid på plads.

En aftale, som pædagogernes formand, Henning Pedersen, udtrykker tilfredshed med, netop fordi hans omkring 15.000 medlemmer skånes for en konflikt.

Men aftalen er indgået i skyggen af lærerkonflikten i foråret, forklarer han, og udgangspunktet for BUPLs og KLs forhandlinger er derfor taget i det politiske lovindgreb fra foråret.

»De rammer, som er blevet lagt som for vores forhandling, blev fastlagt ved det lovindgreb, som blev trukket ned over lærerne i foråret i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. Vi har måttet accepterer, at den automatik, der har været - at man eksempelvis havde 218 timer årligt til øvrige opgaver - er væk. Det var udgangspunktet for det, og ellers måtte vi ikke komme ind i forhandlingerne,« siger Henning Pedersen.

Med de betingelser taget i betragtning er han dog tilfreds med resultatet, som blandt andet fortsat giver tid til planlægning, udvikling og evaluering, som skal drøftes mellem medarbejder og ledelse.

BUPL peger desuden på, at der nu bliver bedre regler for weekend- og lejrskolearbejde, så de er på niveau med lærernes, og at pædagogerne i skolerne får et løntillæg.

Formanden hæfter sig især ved, at de pædagogiske rammer er på plads.

»Det er vigtigt for os at understrege, at det pædagogiske arbejde i skolen er et selvstændigt arbejde, der kræver pædagogfaglige kompetencer. Det er vigtigt for vores medlemmer, at deres arbejde ikke er underordnet lærernes, men er ligeværdigt med lærernes. Ligesom skolereformen er denne aftale med til at understøtte det arbejde pædagogerne udfører i skolen,« siger Henning Pedersen.

Også hos KL er formand for Løn- og Personaleudvalget, Michael Ziegler, glad for aftalen.

»Med aftalen slår vi fast, at pædagoger har en aktiv rolle i folkeskolen, og at de bidrager til elevernes alsidige udvikling og trivsel. Dermed er pædagogerne med til at understøtte elevernes læring i samarbejde med lærerne,« siger han og forklarer, at udgangspunktet for de nye regler er, at pædagogernes arbejdstid bruges på skolen.

»Det giver mulighed for at øge samværet med eleverne, sådan som det er forudsat i skolereformen, og for at styrke samarbejdet, både mellem pædagoger og med ledelsen, lærerne og øvrige faggrupper,« siger Michael Ziegler.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen