Berlingske Business
10:33Carlsberg snupper Burger King fra konkurrent

Britiske pund under voldsomt pres

Britiske pund under voldsomt pres - 1
Et pund koster nu igen under otte kr., hvilket er tæt på bundrekorden lige før nytår. Foto:

Et britisk pund kan i dag købes for 7,93 kr., og er dermed tæt på et historisk lavpunkt. Det skyldes nervøsitet over, at Bank of England formentlig vil gå i gang med at lade seddelpressen køre på fuldt tryk.

Det er igen blevet værd at overveje at tage til London, hvis der stadig er penge til forbrug i tegnebogen. Et britisk pund kan i dag erhverves for 7,93 kr., mens det kostede 8,28 kr. så sent som i fredags, og godt 10 kr. for et år siden.

Over for japanske yen faldet pundet til det laveste niveau nogensinde, mens man skal tilbage til 2001 for at finde et pund, der har været lige så svækket som nu over for amerikanske dollar. En historisk bundrekord over for danske kroner blev dog sat 30. december sidste år, hvor et pund kunne erhverves for 7,64 kr.

Det svækkede pund er positivt for danskere med hang til shopping, men det er til gengæld dårligt nyt for danske eksportvirksomheder, da det alt andet lige over det sidste år har gjort deres varer godt 20 procent dyrere for briterne.

Centralbankchef driver pundet ned
Den seneste svækkelse af Storbritaniens valuta skyldes udtalelser fra chefen for Bank of England, Mervyn King, der fortalte at ørigets økonomi er ved at komme i så store problemer, at det kan være nødvendigt med "kvantitative lettelser" i pengepolitikken.

Det er økonom-sprog for at lade seddelpressen køre på fulde omdrejninger. I begyndelsen af året satte Bank of England udlånsrenten ned til 1,5 procent, eller det laveste niveau siden centralbanken blev grundlagt i 1694.

Men ifølge Mervyn King er det ikke sikkert, at de rekordlave renter i sig selv kan forhindre en dyb og langvarig recession. Bank of England ventes at sænke renten til blot 1 procent på det næste pengepolitiske møde 5. februar, men dertil kommer altså, at der kan komme gang i seddelpressen.

Bank of England vil øge pengemængden
Det er dog ikke den fysiske seddelpresse, der vil blive sat op i omdrejninger. I stedet vil Bank of England købe lån af bankerne, eller måske direkte yde lån til virksomhederne, for op til 50 milliarder pund, eller knap 400 milliarder kr. Og det er blandt andet de penge, som centralbanken vil "trykke", selv om det reelt bliver gjort elektronisk ved at trykke på en computerknap.

Centralbankens planer skader valutaen af flere grunde. Dels vil den forventede rentesænkning betyde, at det bliver endnu mindre attraktivt at eje britiske pund, fordi renten bliver meget lav. Dels vil en drastisk øgning af pengemængden øge risikoen for, at Storbritanien på et senere tidspunkt får accelererende inflation, hvilket gør det klart mindre attraktivt at eje pund.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen