Berlingske Business

Britiske huspriser falder for første gang i seks år

BRITAIN-ECONOMY-CONSTRUCTION-C
Huspriserne i Storbritannien falder for første gang i seks år. Scanpix/Daniel Sorabji

Efter en periode med afmatning på boligmarkedet er de britiske huspriser på tilbagetog. Det skriver Bloomberg.

For første gang siden 2012 falder de britiske huspriser, viser tal fra bureauet Acadata. Markedet er presset af usikkerhed i forbindelse med briternes kommende farvel til EU og udsigten til stigende renter.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

»Januar er den ottende måned i træk, hvor stigningstakten i boligpriserne er faldet. Og nu er vi i rød,« siger Peter Williams, formand for Acadata.

Ifølge Acadatas tal faldt priserne i januar med 0,4 procent i Storbritannien sammenlignet med året før. I London faldt priserne i fjerde kvartal med 4,3 procent. Et fald her er ikke set siden under finanskrisen i 2009.

Det sender den gennemsnitlige huspris i Storbritannien ned til 2,5 millioner kroner mens den gennemsnitlige huspris i London er på små fem millioner kroner.

Huspriserne i Storbritannien har længe været stigende og ikke mindst i London. Der bliver ikke bygget særligt mange nye boliger på grund af strikse regler for, hvor man må bygge nyt.

Samtidigt har priserne i London været præget af, at formuende udlændinge har købt boliger op i byen.

Med briternes afstemning i juni 2016 om at forlade EU blev markedet dog sat under pres. En stort fald i pundet kostede dyt for udlændinge, der havde investeret i London og stigende inflation satte forbrugerne under pres.

Usikkerhed om, hvordan fremtiden for Storbritannien ser ud, dæmpede også fremgangen på det britiske boligmarked.

Nu kan briterne ovenikøbet se frem til stigende renter. I november blev renten hævet for første gang siden finanskrisen, da inflationen er steget til tre procent, og der er høj beskæftigelse.

I 2014 var den årlige stigningstakt i boligpriserne i august over 10 procent og i starten af 2016 på omkring ni procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen