Berlingske Business
17:03Carlsberg stiger mest i stigende C20

Britisk udlandshandel i bund

Handelsunderskudet beløber sig til 3,56 mia. pund (5,6 mia. euro) i oktober fra 2,74 mia. pund i september. I oktober faldt

den britiske eksport med 4,0 pct. til 14,9 mia. pund, mens importen steg 1,5 pct. til 18,4 mia. pund. Analytikere siger, at det måtte

komme som en følge af, at regeringen har tilladt at lade forbruget vokse uden kontrol. De højere ejendomspriser har fået

husejerne til at låne på friværdierne til at øge forbruget med. Når man tager de stigende ejendomspriser

i betragtning har England i virkeligheden en inflation på 25 pct. på årsbasis.

Verdi afviser tomme kasser

(BERLIN)

De tyske offentligt ansattes fagforbund Verdi har i en uge foranstaltet daglige arbejdsnedlæggelser og demonstrationer med blokering af

gader og veje i flere delstater, senest i Slesvig-Holsten. Over 10.000 Verdi-folk deltager i aktionerne for at understrege kravene

om mere i løn, der er besvaret med en henvisning til, at de offentlige kasser er tomme.

Uro i Fiats ledelse

(TORINO)

Auto Fiats øverste direktør Gabriele Galateri di Genola er trådt tilbage samtidig med forlydender om en større

udskiftning i den øverste ledelse af Fiat-koncernen. Det sker i forbindelse med en dybtgående rekonstruktion af selskabet,

hvis bankforbindelser dog ikke har vist begejstring for ændringer i ledelsen. Det er imod aftalen i forbindelse med bankgarantierne

på 3 mia. euro i sommer. Umberto Agnelli, der leder koncernens holdingselskaber har til torsdag indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde,

hvor det er muligt, at ændringerne i ledelsesstrukturen kaldes tilbage.

Strid i SPD

(BERLIN) Klimaet i SPD-particentralen

er nært kogepunktet, siger velinformerede tyske journalister. Ved natlige kaffeborde skal det være kommet til heftige

sammenstød mellem kansler Schröder og fraktionschefen Franz Müntefering over manglende beslutsomhed i skatte- og socialpolitikken.

Schröder har sagt, at man ikke kan vinde et valg på skatteforhøjelser som kommentar til Münteferings beslutning

om at gennemføre formuebeskatningen og han understregede, at det var ham og ikke SPD, der vandt forbundsdagsvalget i september.

En påstået Schröder-bemærkning om, at hvis der er andre, der kan gøre det bedre, så for hans skyld

gerne, er straks afvist af generalsekretær Olaf Scholz.

Nokia skruer igen ned

(HELSINGFORS) Nokia har for sjette gang

i år skruet sine forventninger til omsætningen ned. I indeværende kvartal regner Nokia nu med et salg på mellem

8,8 og 9,0 mia. euro. De tidligere forventninger lød på fra 8,9 til 9,2 mia. euro. Det har betydet, at Nokias aktier

er faldet med fem procent. De lavere forventninger har givet reaktioner på de globale finansmarkeder, hvor Nokia, der er verdens

største producent af mobiltelefoner, på det nærmeste bruges som en målestok.











Siemens Mobil frasælges

ikke

(MÜNCHEN) Siemens afviser alle forlydender om, at koncernens afdeling for produktion af mobiltelefoner skal sælges

til udlandet. Motorola i USA har været nævnt som en køber. Siemens-koncernens formand Heinrich von Pierer siger,

at der tværtimod vil blive gjort en indsats for at øge Simens globale markedsandel, der nu er på 7,8 pct. ved et

salg i år på 400 mio. mobiltelefoner. Von Pierer siger, at den globale andel skal over de 10 pct.











Argentinas

nye pengechef

(BUENOS AIRES) I Argentina har præsident Duhalde udnævnt den 37-årige Alfonso Prat Gay til at være

landets centralbankdirektør. Han har hidtil været en betroet medarbejder i den amerikanske investeringsbank JP Morgan og

efterfølger på posten Aldo Pignanelli, der efter store uoverensstemmelser med økonomiminister Roberto Lavagna

blev fyret af præsident Duhaldo.

Porsche med ét års ventetid

(STUTTGART) Sportsvognsproducenten Porsche

styrer rask væk uden om alle kriser og sælger biler som aldrig før. I de seneste fire måneder steg omsætningen

med 3,1 pct. til 1,31 mia. euro. Dertil har den nye model "Cayenne" i høj grad ydet et bidrag. Indtil nu er den sendt

på markedet i tre serier. Den seneste i denne uge.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen