Berlingske Business
17:42

Britisk centralbankchef lader rentevåbnet

MC
Chefen for Bank of England, Mark Carney, holdt torsdag pressekonference, hvor han lancerede kommende pengepolitiske lempelser for at holde hånden under den britiske økonomi, Foto: Matt Dunham Foto:

Mark Carney, chef for den britiske centralbank, gør klar til at afværge en kommende brutal krise i britisk økonomi. Torsdag antydede han, at der vil komme pengepolitiske lempelser henover sommeren.

Den britiske centralbankchef, Mark Carney, skyder med stor sandsynlighed med skarpt henover sommeren.
Det varslede han på et højspændt pressemøde torsdag, hvor verdens øjne var stift rettet mod Mark Carney, efter et flertal af briterne i sidste uge stemte for at forlade EU.

Forud for valget i Storbritannien havde centralbankchefen advaret om, at et britisk exit af EU – et såkaldt Brexit – ville kunne føre til recession, stigende ledighed, inflation samt faldende vækst. Den pointe gentog han torsdag, hvor han gjorde det klart, at resultatet af den britiske EU-afstemning vil få omfattende konsekvenser for britisk økonomi.

Storbritanniens centralbank, Bank of England, forventer nu, at væksten vil bremse markant op på kort sigt som følge af de øgede politiske usikkerheder. Det skyldes ifølge Mark Carney, at den store usikkerhed vil ramme den britiske forbrugsvækst samt investeringer.

»Det er nu sandsynligt, at usikkerheden kan være høj i nogen tid,« sagde centralbankchefen og understregede, at han ikke vil tøve med at handle.

Soros


»De økonomiske udsigter er forværret, og nogle pengepolitiske lempelser vil der sandsynligvis være behov for i løbet af sommeren,« fortsatte han.

Ligesom Mark Carney er en lang række økonomer negative på britisk økonomis vegne. Ifølge en rundspørge, som det amerikanske medie Bloomberg netop har foretaget, forventer 71 pct. af de adspurgte økonomer, at britisk økonomi vil falde i recession efter Brexit. Samme bekymring deler Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank.

»Vi er enige med Carneys bekymrede tone, og vi tror, at britisk økonomi vil falde i recession i andet halvår i år som følge af Brexit. Selv om fremtiden pr. definition er usikker, så betyder et Brexit, at vi nu skal igennem en lang periode med endnu mere politisk usikkerhed, da vi ikke ved, hvad forhandlingerne mellem EU og Storbritannien vil munde ud i. Vi tror derfor, at vi skal se faldende investeringer i andet halvår samt en lavere vækst i privatforbruget, hvilket kombineret betyder recession,« siger Mikael Olai Milhøj.

CANADA-US-MEXICO-DIPLOMACY-SUMMIT


Lempelserne, som den britiske centralbankchef varslede henover sommeren, var ventet af mange analytikere. Mikael Olai Milhøj mener, at der på torsdagens pressemøde var tale om en »meget blød Carney«.

»Det er oplagt, at den britiske centralbank vil komme på banen med pengepolitiske lempelser i løbet af det kommende halve år for at understøtte britisk økonomi – med Carneys tale kan vi altså se det første skud i bøssen blive affyret allerede om to uger på det næste møde,« siger Mikael Olai Milhøj.

Den britiske centralbank har to sommermøder, hvor de kan lempe pengepolitikken. Det næste møde finder sted 14. juli, mens det næste igen er 4. august. I Danske Bank forventer man, at den britiske centralbank i løbet af det næste halve år vil sætte den pengepolitiske rente i Storbritannien ned fra 0,50 pct til 0 pct. og samtidig genoptage sit tidligere opkøbsprogram ved at opkøbe værdipapirer for i omegnen 150-200 mia. pund.

Seniorstrateg i Nordea Tine Choi Danielsen vurderer også, at Mark Carney i den kommende tid vil sænke renten til nul eller måske ligefrem indføre minusrenter.
»Jeg bed mærke i, at Mark Carney nævnte negative renter i Japan og resten af Europa. På den måde signalerede han også, at minusrenter er med i overvejelserne,« siger hun.

q


Efter torsdagens melding fra Mark Carney faldt det britiske pund yderligere fra ca. ni danske kroner til 8,90. Det store fald overraskede Tine Choi Danielsen.
»Stort set alt, hvad der kan kravle og gå, havde forventet, at den britiske centralbank vil komme med lempelser nu. Derfor overraskede det mig, at der var så kraftig en reaktion på det, som vi alle sammen havde forventet,« siger hun.

Mens det britiske pund faldt, tog aktiemarkederne generelt godt imod forventningen om lempelig pengepolitik. Det britiske eliteindeks FTSE100 steg torsdag 2,5 pct. og landede således på det højeste niveau siden august sidste år. Dermed har indekset mere end indhentet tabene umiddelbart efter den britiske afstemning.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen