Berlingske Business

Brian Mikkelsen ser utilgiveligt svigt fra Danske Bank-ledelse

Søren Pape vil afvente estisk efterforskning, før en straffesag mod personer i Danske Bank kan komme på tale.

København. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) langer under et samråd ud efter ledelsen i Danske Bank, som ifølge ministeren har begået et "utilgiveligt ledelsessvigt".

- Det er først og fremmest bankens ledelse, der bærer ansvaret for, at reglerne bliver overholdt, siger Brian Mikkelsen.

- På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse er det for mig tydeligt, at bankens ledelse ikke har levet op til sit ansvar. Det er skuffende og kritisabelt.

- Der har været et utilgiveligt ledelsessvigt.

Samrådet torsdag handlede om sagen om hvidvaskning i Danske Banks estiske filial.

Det faldt samme dag, som Berlingske kunne afsløre, at bankens ledelse i 2012 blev gjort opmærksom på, at der var "mistænkelige kunder" i Danske Banks estiske filial.

På samrådet spurgte Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Morten Bødskov (S) ministeren, om der kan rejses en straffesag mod Danske Banks ledelse for en manglende indsats for at bekæmpe hvidvask.

Ministeren henviste til, at Finanstilsynet ikke finder grund til at indstille til at rejse en straffesag.

Ifølge Berlingske har hvidvaskningen i Danske Banks estiske filial stået på fra 2010 til 2014. Siden da er ny lovgivning blevet vedtaget.

På samrådet oplyste ministeren, at hvis hvidvaskningen var fundet sted i dag, er det "muligt", at der kunne rejses en straffesag mod medlemmer af Danske Banks ledelse.

- Det har det perspektiv, at vi har vedtaget den rigtige lovgivning, men at vi nok har vedtaget den for sent, siger Brian Mikkelsen.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der også var med til samrådet, vil ikke udelukke, at der på et tidspunkt kan rejses en straffesag mod ledelsen i Danske Bank.

- Der kan godt være en dansk sag i forhold til hvidvask. Nu afventer vi (efterforskningen i, red.) Estland, og det er det tætteste, jeg kan komme på et svar i dag, siger han.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen