Berlingske Business
17:03Carlsberg stiger mest i stigende C20

Brexit truer britisk særstatus i Asien

Briternes EU-fravalg blev også i Asien mødt med tumult på aktiemarkederne og bekymring blandt investorer og politikere. Brexit sår samtidig tvivl om investerings- og frihandelsaftaler mellem EU og Asiens største økonomier.

Afstanden til trods er tiden både før og efter Brexit blevet fulgt nøje fra det asiatiske kontinent. Selvom eksport til Storbritannien ikke udgør en stor del af de asiatiske landes BNP, kan briternes beslutning få stor betydning. Og for mange lande i regionen handler forholdet til Storbritannien ikke kun om samhandel, men også om historiske og politiske bånd. Spørgsmålet er, om den britiske særstatus i Asien nu er på tilbagetog. På børsen i den tidligere britiske kronkoloni Hongkong førte nyheden fra Europa til et kursdyk af de store. Værst gik det ikke overraskende ud over aktier med tilknytning til forretninger i Storbritannien. En af Asiens rigeste mænd, Li Ka-shing, blev hårdt ramt. Han har købt stort op i Europa de seneste år og har bl.a. britiske investeringer i en teleoperatør, en apotekskæde, tre havne samt et vand- og elselskab. I alt aktiver til over 20 mia. kr. Aktierne i hans holdingselskab faldt med 6,3 procent, efter det stod klart, at Brexit var en realitet. Også den indiske milliardær Ratan Tata og kinesiske Wang Jianlin er med i klubben over investorer, der risikerer at tabe stort på briternes valg. Førstnævnte ejer Jaguar Land Rover, mens Wang Jianlin for et par år siden overtog en britisk producent af luksusyachter.

Netop Wang Jianlin advarede op til afstemningen om konsekvenserne ved et exit. Mange kinesiske virksomheder vil flytte deres europæiske hovedkvarterer til andre lande, hvis England forlader EU, lød det fra ham. Især London har været god til at positionere sig som et brohoved til resten af EU-markedet. Det har gjort byen til en oplagt base for kinesiske virksomheder og været med til at tiltrække den ene store investering fra Kina efter den anden. Efter Brexit har investorerne mindre at komme efter vest for den engelske kanal. Det samme kan siges om den kinesiske regering, der hidtil har set de gode relationer mellem London og Beijing som en mulighed for at påvirke resten af EU i en retning, der gavner kinesiske interesser. Det gælder for eksempel i spørgsmålet om, hvorvidt Kina skal have markedsøkonomisk status i WTO-regi. Sidst på året udløber den særaftale, der i dag gør det nemmere at stoppe kinesisk prisdumping. Kinas udenrigsministerium arbejder ihærdigt på at få EU til at godkende den mere favorable markedsstatus. Storbritannien, de nordiske lande og Holland støtter de kinesiske bestræbelser, men den britiske opbakning får Kina næppe meget ud af nu.

Også for de tilbageværende EU-lande er det uklart, hvilke konsekvenser Brexit får på handelsområdet mellem Kina og EU. EU-Kommissionen har mandat til at forhandle en investeringsaftale med Kina, mens en bredere frihandelsaftale ligger længere ude i fremtiden. Forberedelserne til en frihandelsaftale mellem Japan og EU er væsentligt længere fremme. Under G7-topmødet i Japan i maj forlød det, at aftalen kunne ligge klar ved årets udgang. Nu vurderer den japanske handelsminister, at den tidsfrist bliver svær at holde. Så længe der hersker usikkerhed om processen for Storbritanniens udmelding, er EU næppe i stand til at forhandle nye internationale handelsaftaler på plads.

Set fra Japan er Brexit ikke kun problematisk af den grund. Mens værdien af det britiske pund er raslet ned, er den japanske yen steget. Landets valuta bliver set som en mere sikker investering, men en stærkere yen er ikke, hvad Japans regering ønsker. Ifølge den japanske tænketank Mizuho Research Institute vil en stærkere yen svække eksporten og medføre et fald i væksten på op til 0,8 procent. Både Japans finansminister og nationalbankchef har derfor ytret, at regeringen er klar til at gribe ind, hvis stigningen fortsætte. Japans bekymringer omhandler derudover de godt 1.000 japanske virksomheder til stede i Storbritannien. Store japanske bilproducenter som Toyota har tidligere vurderet, at et Brexit vil føre til øgede afgifter på op til 10 procent på biler lavet i Storbritannien og solgt i EU. 90 procent af Toyotas biler fremstillet i Storbritannien bliver eksporteret til andre lande – og langt størstedelen til EU-lande. Også elektronikgiganten Hitachi har advaret om, at et Brexit vil medføre en ny Europa-strategi.

Samme problematik gør sig gældende for indiske virksomheder og investorer. Det gælder i særdeleshed i IT-sektoren. En ganske stor del af Londons finanssektor bliver serviceret af indiske IT-firmaer. Så når kundegrundlaget i Londons finanshuse bliver ramt, kan det mærkes i Indien. Det vil kun være naturligt, hvis en del af de indiske firmaer flytter med kunderne til fastlandet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen