Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Brancheforening: Dong-bud er en milepæl for grøn energi

Borkum Riffgrund 1 - 201704132
Dong Energy vurderer, at man i 2024 kan producere strøm fra havvindmøller til en pris, der vil matche konventionelt produceret strøm. Det kræver dog nogle endnu større vindmøller, end man har i dag. Scanpix/Søren Bidstrup

Dansk Energis vicedirektør er begejstret over, at vindenergi tilsyneladende kan konkurrere på lige vilkår.

København. Indtil nu har det krævet statslig støtte, hvis man skulle opføre havvindmølleparker og få det til at løbe rundt, fordi omkostningerne har været en del højere end ved konventionel strømproduktion.

Men det er historie nu. Dong Energy vandt torsdag i en budrunde retten til at opføre to tyske havmølleparker, som skal drives helt uden støtte.

Energiselskabet forudser, at man i 2024 - hvor parkerne skal tages i drift - vil være nået så langt i den teknologiske udvikling, at støtte ikke længere er nødvendig.

Og det får Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi, til at juble.

- Det er en fantastisk nyhed, som kommer før, at vi havde ventet det. Det er en afgørende milepæl for vindenergibranchen, at den kan levere strøm på markedsvilkår, siger han.

Anders Stouge forudser, at det kan få stor betydning for vindmølleindustrien ikke mindst i Danmark, at man ikke længere er lige så afhængig af statslige støtteordninger.

- Det kan betyde nye milliardindtægter for de danske virksomheder, der leverer komponenter og services til havvindmøller, siger han.

Vicedirektøren minder dog om, at der er en række strukturelle forudsætninger, der stadig mangler at blive opfyldt, hvis den grønne energi skal tage helt over.

- Vi skal fortsat have udbygget infrastrukturen, og vi skal have rettet op på CO2-kvotesystemet, siger han.

Når Dong Energy forventer, at man ikke længere er afhængig af støtte i 2024, skyldes det blandt andet, at man til den tid regner med at kunne råde over vindturbiner med en kapacitet på mellem 13 og 15 megawatt.

De største turbiner på markedet i dag produceres af MHI Vestas. De har en maksimumkapacitet på 9 megawatt.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen