Berlingske Business

Borgmester vil kontakte topchef for at redde cigarfabrik

SCANDINAVIAN TOBACCO GROUP - 2
Scandinavian Tobacco Groups fabrik i Nykøbing Falster står for produktionen af fem procent af verdens cigarer, siger borgmesteren i Guldborgssund Kommune. Han er ked af, at produktionen nu lukker. Free/Arkivfoto

Selv om lukningen er skidt for Guldborgsund Kommune, er borgmesteren fortrøstningsfuld på de ansattes vegne.

Nykøbing Falster. Borgmesteren i Guldborgsund Kommune, John Brædder (G), kalder det "rigtig skidt", at tobaksproducenten Scandinavian Tobacco Group lukker deres cigarfabrik i Nykøbing Falster.

Fabrikken har knap 100 ansatte.

»Det er en arbejdsplads, som producerer fem procent af verdens cigarer, og en arbejdsplads, som har rigtig meget ufaglært arbejdskraft ansat,« siger borgmesteren, som er valgt for lokallisten Nyt Guldborgsund.

»Fabrikken har bidraget positivt til lokalsamfundet, så det er jeg rigtig ked af at høre.«

Selv om det er "en streg i regningen", at der på en gang lukker 100 arbejdspladser i kommunen, er borgmesteren fortrøstningsfuld på de ansattes vegne. Han er overbevist om, at de kan blive genplaceret i andre virksomheder.

Han oplyser, at Guldborgsunds Kommunes jobcenter snarest muligt vil tage kontakt til de opsagte medarbejdere for at tilbyde hjælp med at finde ny beskæftigelse eller drøfte mulighederne for efteruddannelse.

»Det er jo en privat virksomhed, så vi kan ikke gøre ret meget andet end at tage det til efterretning,« siger John Brædder.

»Nu vil jeg kontakte direktøren og høre, hvad der overordnet ligger bag lukningen, og om man kan nå at gøre noget i sidste øjeblik for at hjælpe dem med at bevare produktionen«, siger han.

tobak

Antallet af Scandinavian Tobacco Groups produktionssteder reduceres fra 14 til 12 og en effektiviseringsplan fremrykkes med et år. Det betyder, at virksomheden også lukker en fabrik i Wuustwezel i Belgien.

Selv om Guldborgsunds borgmester håber på en redning af cigarfabrikken, er planen dog ikke til at ændre, siger topchef i Scandinavian Tobacco Group, Niels Frederiksen.

»Det står også på min liste at tale med borgmesteren. Nu starter der jo en proces, hvor vi skal begynde nedlukningen af fabrikken. Og der bliver han selvfølgelig involveret i det omfang, han har et værdifuldt input,« siger Niels Frederiksen.

»Men vi kører efter planen,« siger han.

tobak

Cigarproduktionen har en lang historie i Nykøbing Falster, hvor forretningsmanden E. Nobel allerede i 1835 grundlagde en produktion af snus, oplyser Scandinavian Tobacco Group på sin hjemmeside.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen