Berlingske Business

Boom i antallet af konkurser

pix-konkurs
Flere virksomheder er blevet ramt af konkurs i oktober måned. Der har ellers været en længere periode, hvor antallet af konkurser ikke er sprunget i vejret.  Foto:

Mange flere virksomheder blev ramt af konkurs i oktober måned end tidligere.

Det har været svære tider for virksomhederne. Langt flere har måtte dreje nøglen om. 

I oktober var der 524 konkurser. Det er 36 pct. flere end i september, hvor antallet kun lå på 384, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Ifølge Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handelsbanken, er det et tegn på, at der ikke helt er den fremgang i økonomien, som man har forventet. 

»Stigningen i antallet af konkurser kan være en påmindelse om, at den økonomiske fremgang som har været indikeret i en stribe tillidsindikatorer, måske ikke er helt så entydig som mange ellers har forventet. Vi ændrer dog på baggrund af dagens konkurstal ikke vores forventning om, at antallet af konkurser vil fortsætte med at falde i de kommende år, om end i et meget langsomt tempo,« siger han. 
 
Det er især hovedstaden, der er hårdt ramt af konkurser. Den tager 297 af det samlede antal. Det er 25 pct. flere konkurser end før. 

Nordjylland er den region, der oplever færrest konkurser. Kun 22 virksomheder blev ramt i oktober måned. 

De virksomheder, der er gået konkurs har i alt beskæftiget 1.588 mennesker. Det er især efterskælvene fra Pihl & Søns konkurs, der spiller ind. 

»Der har i oktober været nogle halvstore virksomheder med mange beskæftigede, som er gået konkurs som følge af Pihl & Søns konkurs i august,« siger økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard fra Dansk Industri. 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen