Berlingske Business

Boligpriser findes overalt

Boligpriser findes overalt - 1
Både boligejere og eksperter undrer sig over Skats kritisable ejendomsvurderinger, da handelspriserne løbende offentliggøres mange steder. Blandt andet som her på Boliga.dk. Foto: Liselotte Sabroe Foto:

Herresvingene i Skats ejendomsvurderinger vækker undren, fordi der findes opdateret prisstatistik flere steder.

Verden er fuld af boligpriser. Siden tinglysningen blev digital, er det blevet muligt for alle at følge med i boligpriserne nærmest dag for dag. Boligportaler, ejendomsmæglere, Danmarks Statistik og realkreditinstitutterne offentliggør med kortere eller længere mellemrum de priser, som boliger i Danmark skifter hænder til.

»Danmark har jo et datagrundlag, der siger spar to, og der er masser af værktøjer til at følge boligpriser,« siger direktør Ricco Zuschlag fra boligportalen Boliga, der løbende opdaterer boligpriser helt ned på gadeniveau med gennemsnitlige kvadratmeterpriser, prisafslag og så videre.

I det lys undrer det mange boligejere og eksperter på boligmarkedet, at Skats vurdering af flere end 1,7 millioner ejerboliger i landet skyder så meget forbi skiven.

Vurdering på baggrund af handelsværdien

Ifølge Rigsrevisionen var tre ud af fire parcelhuse vurderet forkert ved den seneste og stadig gældende ejendomsvurdering fra 2011. Og hvad værre er set med boligejerens øjne, så er andelen af overvurderede ejendomme steget, siden Skat overtog området i 2003.

Det slår ganske vist ikke igennem i ejendomsværdiskatten på grund af skatteloftet. Men grundskylden fortsætter med at stige med den tilladte takt, indtil den offentlige vurdering er nået.

Ifølge vurderingsloven skal Skats vurderinger af alle ejendomme ske på grundlag af handelsværdien, og i forhold til ejerboliger skal Skat faktisk ramme under skiven – altså efterlade lidt luft til, at priserne kan falde lidt, uden at ejendomsvurderingerne overstiger handelspriserne.

Retfærdigvis skal det siges, at Skat er nødt til så at sige at skille koldt og varmt vand ad i alle de områder af landet, hvor der ikke længere er ledige byggegrunde. Skat skal nemlig fastsætte både en grundpris, som kommunen indkasserer sin grundskyld ud fra, og en samlet ejendomsvurdering, som staten indkasserer sin ejendomsværdiskat ud fra. Og når der ikke er byggegrunde, som viser en prisudvikling på jord, er Skat nødt til at anslå jordværdien på en bebygget grund.

Grundpriser vurderet op trods krise

Når Skat skiller tingene ad, skeles der til både de få grunde, der måtte være til salg i et tæt bebygget område, til huse der rives ned efter en handel, samt til bolighandler, hvor prisen skal deles op i jord og bolig. Men netop grundpriserne tog i de seneste vurderinger fra 2009 til 2011 et hop, som ikke kan forklares med handelspriserne. Efter det største prisfald på boliger i 70 år i kølvandet på finanskrisen, steg grundværdierne i København og på Frederiksberg med cirka 50 procent og i Nordsjælland med 20 procent.

En del af forklaringen på vurderingernes herresving var et efterslæb fra den forrige vurdering, mente Skat, og i et skriftligt svar på, hvorfor Skat ikke følger handelspriserne mere tæt, hedder det:

»Skat tager netop udgangspunkt i alle frie handler, der er registreret i elektronisk tinglysning, op til vurderingstidspunktet 1. oktober. Ifølge vurderingsloven skal Skat ansætte vurderingen i forhold til, hvad ejendommen er værd 1. oktober i vurderingsåret. Ændres priserne efterfølgende i op- eller nedadgående retning, skal det således ikke afspejles i den vurdering.«

Men et forslag til at komme de usikre boligvurderinger til livs kommer fra Realkreditforeningen, som vil nøjes med en samlet ejendomsvurdering og derefter dele skatten efter en fordelingsnøgle mellem kommunerne og staten.

»Det er meget lettere at konstatere, hvad en samlet ejendom koster, og så undgår vi alle diskussionerne om grundværdien på en bebygget grund,« siger direktør Karsten Beltoft fra foreningen.

I øjeblikket er grundskylden og ejendomsværdiskatten omtrent lige store i Hovedstadsområdet, men andre steder i landet er fordelingen langt mere skæv.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen